Velkommen til Egholm Syd

Hvert år, i den første uge af skolernes sommerferie, flytter Kærbyskolens fritidsordning til Egholm.

Egholm er en lille ø, 5 minutters færgefart fra Aalborg. Der er 50 indbyggere på øen.

Men én uge om året 4-doubles det antal, når fritidsordningen flytter derover.

Man vælger selv om man som familie flytter derover i telt eller om ungerne afleveres ved færgen hver morgen.

Egholm Lejren, som den hedder, har været en kærkommen tilbagevendende begivenhed. Dagene går med naturvandringer, træsnit, rollespil og meget mere. Nogle forældre bliver på øen i dagtimerne og andre tager morgen færgen til fastlandet, for at komme på job.

Om aftenen, når ungerne er sendt hjem eller puttet i telt, holder de voksne lejrbål med kaffe, vin og en masse snak… Forældre og pædagoger imellem.

MEN! I år er det slut. På grund af nedskæringer og manglende tilslutning er Egholm Lejren nu en saga blot.

Det er sørgeligt og vi er mange der vil savne den.

Fritidsordningen ville dog alligevel lave en lille fejring af den kommende sommerferie, så i aften inviterede de til grill buffet i skolegården… Eller “Egholm Syd”, som lederen Henrik Wilkens, kaldte den.

Det var koldt og blæsende, men vi fik snakket, spist og drukket. Og børnene fik leget.
Men det kunne nu have været dejligt med at slutte dagen af med bål røg og kaffe.

Forhåbentlig kommer Egholm Lejren tilbage når Harald skal i skole. Der krydses fingre.20130626-193150.jpg

Skriv et svar