Vi havde teknisk prøve på teatret i går. 
Idet at vi ikke har kunne transportere en del af scenografien med på flyveren, var vi nødt til at bygge det meste op fra bunden igen. 
Men vi er mange til at hjælpe, så det relativt hurtigt.
Derefter blev det til en hurtig teknisk gennemgang, da vi skulle være ude inden lukketid. 
Jeg havde glemt hvor sjovt det er at lave teater.
Jeg savner ikke at stå på scenen. Men da jeg stod backstage i mørket og hjalp til, så kom alle minderne.
Og duften af et gammelt teater er bare noget der hænger ved. Man vil altid huske det.
June Havoc Teatret minder meget om Det Hem’lige Teater, som jeg startede på. Et hus, som har minder fra alle dem der har været igennem det gennem tiderne. Et hus, som er slidt og brugt, men som emmer af tryghed og varme. 
