Tiden går hurtigt, når man hænger i bremsen

Alle er familien er syge. Nogle hoster, andre snotter og vi bliver afbrudt af diarré og opkast.

Men alligevel går livet videre. Manden og jeg skiftes til barnet sygedag og de dage børnene ikke er syge, går vi voksne i seng lige efter det sidste barn er puttet.

Jeg har ikke tid til at være syg. Der er travlt på job og herhjemme kalder foråret med alle dets gøremål.
Lige nu måtte døgnet gerne have 36 timer, så jeg både kan nå alt det jeg skal + sætte tid af til at være syg.
Men tiden står (desværre) ikke stille, selvom man trækker stikket ud. Fødselsdage, arbejde, husholdning og alt det andet venter ikke på at man bliver rask. Der skal stadig købes gaver, laves logistik og arrangeres og luften ryger hurtigt ud af ballonen.

Manden har også travlt. Hans freelance arbejde æder al fritid. Og når han endeligt hjemme, falder jeg i søvn på sofaen pga. “dagens virus”.

Så det er faktisk utroligt at vi kan nå at smitte hinanden, for vi er næsten aldrig hjemme på samme tid.

Jeg glæder mig…
Jeg glæder mig, til al sygdom er væk.
Jeg glæder mig til det holder op med at blæse en halv storm udenfor.
Jeg glæder mig til varme.
Jeg glæder mig til ro.

Jeg glæder mig til familie. blog

Skriv et svar