To tosser på Bane 2

Størstedelen af Combat Bullies tog til træningskamp i Aarhus i dag.

Vores faste bane i Gigantium var dog stadig reserveret, så os der var blevet tilbage i Aalborg, tænkte at vi lige så godt kunne unbytte banetiden til lidt “fri leg”.

Mange af os havde taget unger med og de trillede lystigt rundt mellem os på enten 4 eller 8 hjul.

Selv havde jeg taget ældstesønnen med, som rigtigt gerne vil øve sig på skateboard, men ikke har mulighed for det ude på efterårets cykelstier.

Og efter at han havde vænnet sig til, at han ikke behøvede at løbe hen til mig og spørge om jeg var OK, hver gang jeg røg i gulvet (det gør man rigtig tit, når man træner Roller Derby), så fik han udnyttet banetiden til fulde.

Et lille nyt “move” blev det til.

Av!

Alle bevægelige dele i min krop gør ondt.
Hvis jeg sidder helt stille er alt OK.
Men så snart jeg er i bevægelse gør det ondt.
Mine led og muskler har været på overarbejder og det er de slet ikke vant til.

Grunden er: Roller Derby.
Ja, jeg er begyndt at dyrke en sport som er så langt fra mit hverdagsliv, som det er overhovedet er muligt.

Roller Derby er en holdsport som primært dyrkes af kvinder. Man løber rundt på rulleskøjter på en oval bane og skal stoppe hindanden i at komme forbi en menneskelig blokade.

Det er en voldsom sport og der kan ske mange ulykker.
Men der er jeg slet ikke kommet til endnu. Jeg er stadig Fresh Meat, så en Bout (en kamp) ligger langt ude i fremtiden… Hvis jeg da kommer så langt.
Jeg kan nemlig slet ikke stå på rulleskøjter.

Derfor går mine træningsgange mest med at holde mig opretstående.
De kloge påstår at jeg nok skal lære det. Jeg ved ikke om jeg tror på det, men jeg håber da.

Jeg har kun været til træning to gange.
Første gang var jeg øm, fordi jeg væltede hele tiden.
Anden gang væltede jeg ikke (så meget, som første gang). Men min krop er øm.
Jeg har brugt muskler, som jeg slet ikke var klar over jeg havde.

Jeg fortryder lidt at jeg er startet på sporten, når min krop føles sådan. Men jeg ved også, at så snart jeg kommer op på skøjterne til næste træning, så glemmer jeg smerten fra sidst.

Men jeg tænker også… Er det bare mig der er gammel, siden kroppen værker så meget?
Og burde jeg virkelig have startet på denne sport, når det vildeste jeg har lavet inden for fitness de sidste 20 år, er Zumba?