Send flere kirsebær

Bæredygtighedsfestivalen er skudt i gang!

Hele natten til i dag, har VAERK9000 (+venner) knoklet for, at få placeret 600 potteplanter, en kæmpe store lyserød campingvogn, skulpturer og meget på plads.

Foto: Poul Rasmussen

Sikke et resultat. Temaet er “Bæredygtighed – Nu i farver” og det må man sige, er lykkedes til punkt og prikke. Over os hænger der vasketøj og flagre i vinden.

IMG_8075.JPG

Den lyserøde campingvogn får opmærksom fra små prinsesser der er ude at shoppe med mor og far. Et jazzband spiller svalende musik. Og hist og her er der placeret små løbehjul og cementstøbte jeans, flot dekorerede med blomster.

Foto: Henriette Rise

Nørregade er blevet en lille oase af bæredygtighed.

IMG_8076.JPG

Mit bidrag har også fået et godt skub. #plukmig kirsebærtræet var et hit.
Nogle folk var lidt tøvende. “Må vi gerne tage et?” “Hvad koster kirsebærene?”
Mit svar: “De koster ikke noget. I skal bare selv plukke dem. Måske vokser der nogle nye kirsebær ud igen”. Den sidste bemærkning fik et smil.
Andre gik stille hen og plukkede en kirsbærbroche og satte det på kærestens trøje. Der blev kravlet på bænke, lavet 2 mand høj og andre kreative udfoldelser for at nå kirsebærene.

IMG_8073.JPG

Nu kan jeg glæde mig over, at “mine” kirsebær hænger rundt omkring i barnevogne, på teenageværelser, jakker og tasker. Så hvis du ser et hæklet kirsebær i Aalborg… Tjaaaa, så er det nok et fra #plukmig træet.

IMG_8079.JPG

Populariteten har dog gjort, at hæklenålen må frem igen her til aften. Brocherne går som varmt brød. Det er hårdt arbejde og efter at have hæklet omkring 40 kirsebær den sidste uges tid, er det ikke lige det jeg har mest lyst til.

Men hvorfor gør jeg det så?
Jeg aner det ikke… Måske fordi det giver et smil på læben hos dem der plukker.

 

 

 

 

 

 

 

Sidebemærkning

Medbring strikketøjet

Hvad skal du i morgen?

Hvis du nu har lyst, så vil jeg super gerne se dig klokken 11-nul-dut i Nørregade, Aalborg.

Det er nemlig der Bæredygtighedsfestivalen starter.
Personligt kommer jeg for at montere min “lygtepælsvarmer” og hænge mine #plukmig kirsebær op.

IMG_8038-0.JPG

Planen er, at jeg vil pynte et træ med hæklede kirsebærs brocher, som publikum så må plukke og sætte på tøjet.

Desværre har jeg ikke nået at hækle så mange, så det bliver spændende at se hvor længe “installationen” holder.

Så hvis nu du har lidt strik eller hækling liggende, så kig forbi Nørregade og yarnbomb gaden… lovligt :)

Jeg håber vi ses