Og VUPTI!…. Så var der et bed.

Jeg er så småt begyndt på næste års orangeri drøm.

Som jeg tidligere har skrevet, så skal hele orangeriet omlægges og der skal laves bede istedet for kapilærkasser.

Egentlig ville jeg have lavet højbede, men det koster tid og penge.
Så da jeg hev en flise op og opdagede at der var mindst en halv meter grus og jord under dem, er planen nu ændret.
Det bliver til bede i gulvhøjde i stedet.
Dejligt nemt at hive fliserne op og smide noget jordforbedrende hønsemøg i.

Pludselig kan der blive plads til meget andet, end bare agurker og tomater.
Forhåbentlig får jeg en oase med et par frugttræet og lidt meloner.

Ja, jeg drømmer her på den efterårs grå anden sidste dag af ferien.

Drømmen lever videre

Vi har boet i huset i 5 år nu og lige siden vi flyttede ind har jeg, hver sensommer/efterår, haft en tendens til at drømme om hvordan haven og orangeriet skal blive i det kommende år.

Dette år er ingen undtagelse.

Orangeriet skal have den store omgang. Jeg er voldsomt misundelig på min mors drivhus og selvom jeg ikke har noget nær samme antal kvm som hende, har jeg tænkt mig at gøre hende kunsten efter… Så godt som jeg nu kan.

For det første skal “spisebordet” ud. IMG_7938.JPGDet var oprindeligt tænkt som spiseplads i regnvejr. Men vi gider alligevel ikke at slæbe mad ud gennem haven når det pisser ned, så vi får det aldrig brugt til det, det var beregnet til. Istedet er det blevet et afsætningssted til rod og skrammel.

Ud med det!

Når det er gjort, får jeg meget mere plads til dét det hele handler om: Afgrøder. Frugt og grønt i alle afskygninger.

De efterhånden aftjente kapilærkasser ryger også ud. IMG_7939.JPG Når det er rigtigt varmt, ender jeg alligevel med at skulle have haveslangen frem hver dag, så det der “selvanding” er lidt opreklameret her i hjemmet.

Når alt det gamle ragelse er røget ud, skal der bygges geleder af højbede, med gitre hvorpå der kan kravle meloner og agurker. Det hele skal vandes med siveslanger, som får vand fra den altid fyldt regntønde.

Og mit stakkels forsømte figentræ skal komme til sin ret og plantes ned i jorden. Stadig indkapslet så rødderne ikke går amok. IMG_7937.JPG Det skal have lov til at blive til et rigtigt træ istedet for at være et en lille forpjusket busk. Jeg har højt til loftet, så jeg har pladsen til det.

Ja, drømmen lever og jeg håber og krydser alt hvad jeg kan, for at det skal blive en realitet.

Men inden jeg går i gang med at udleve drømmen, skal jeg nok lige have sat en dør i… IMG_7941.JPG

Det var ikke fordi jeg gad

Faktisk er jeg lidt sur på orangeriet for tiden. Jeg får ikke særlig stor høst fra det i år. Hvorfor? Det aner jeg ikke.

Men selvom jeg er sur på det, har jeg jo stadig et “Projekt vinduer” der skal klares.

Nu er de første 6 vinduer sat i. 20140731-170856-61736219.jpg Jeg synes selv, at det ser ret flot ud.

Vinduerne er skabslåger fra et usamlet kontormiljø, som jeg har købt på auktion. 75kr for…. Tjaaaa RIGTIGT MANGE låger.

Rammerne er af kirsebærtræ, så det er noget der holder.
Det eneste der afslører at det er låger, er bagsiden hvor der er fræset ud til beslag. 20140731-171219-61939342.jpg Nu skal elektrikeren bare lige have sat alt el på plads, så kan jeg få de sidste låger på plads.

Derefter skal jeg i gang med at bygge en dør… GYS!

PS: hvis nogle af jeg mangler beslag til skabslåger, så sig til. Jeg har rigeligt :)

Just call me Mrs. Lumber Jackie

Taadaaaaa…. Rammerne til orangeriet er snedkereret færdige. 20140418-172809.jpg Nu skal de bare lige stå og tørre er par dage og så skal de males.
Og når vejret så bliver så varmt, at orangeriet kan stå åbent, så skal de gamle ramme pilles af og de nye sætte på.

Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg kun lige har overstået den nemme del af projektet. For selv om jeg synes det var svært i momentet, så virker det også pludselig voldsomt uoverskueligt at skulle rage det gamle ned.

Men hey! Jeg er uovervindelig. 20140418-173224.jpg Jeg har målt, tegnet, savet, skruet og høvlet som en anden håndværkertype og jeg føler mig total handymanny.

Trøjen I ser mig i, kom af pindene i går. Det er min Mads Nørgaard sweater. Den har været længe ventet og lidt af en dræber, for den er strikket ud fra et foto.

Jeg skal nok fortælle mere om den senere, men nu skal stængerne op i sofaen.

Man må yde, før man kan nyde

Jeg synes sgu selv jeg er dygtig.
Mit første rigtigt store tømrer projekt og jeg har kun savet forkert én gang (!!!!) 20140417-204904.jpg Jeg er kommet langt, men er ikke engang halvvejs.

Men troen på mig selv og mine evner har fået et boost, og jeg er klar til 2. etape i morgen.

Den hårdt arbejdende tømrerinde (som manden kalder mig), blev forkælet med en knækkes med ged og grønt, efter dagens dont. 20140417-205336.jpg Ih guder, hvor jeg elsker mandens kulinariske evner.

Og om ganske få måneder er det vores egne hjemmedyrkede tomater, direkte fra orangeriet med det nye træværk, som kommer til at pryde toppen af knækbrødet.