Marius

$6.00 USD (ca. 35kr.)
PayPal – den sikre og nemme måde at betale på nettet.

Untitled-1
Nu kan du forvandle hele familien til giraffer.
Og hvis man ikke gider giraffer, så kan der udskiftes farver. 
Prøv f.eks. med grøn og brun… Så får du pludselig en fed camouflage hue.

!Du får opskriften i både DK og UK udgave!

Materialer
Farve A: 50 (50) 100 g Filcolana Peruvian Highland Wool farve 241 (Brun)
Farve B: 50 (50) 50 g Filcolana Peruvian Highland Wool i farve 223 (Gul)

Strømpepinde 3½ mm til rib
Strømpepinde 4½ mm
Markør eller kontrastfarvet tråd

Størrelser/Mål i omkreds:
Small/40 cm (Medium/52 cm) Large/60 cm

Strikkefasthed
19 m og 28 p i glatstrikket mønsterstrik på p 4½ mm = 10 x 10 cm.

$6.00 USD (ca. 35kr.)
PayPal – den sikre og nemme måde at betale på nettet.

Sommertop

Inden jeg helt fandt ud af at udtænke mine egne strikkemaskine opskrifter, købte jeg en, efter min mening, ret dyr opskrift på Ravelry.

Jeg kom ikke igang med den før nu.
En lille dags tid skulle der til, så sad den i skabet. 20140801-143915-52755432.jpg Den fin og ganske behagelig at have på. Dog måtte jeg lige sømme den 5cm op, da jeg syntes den var lige rigeligt lang.

Jeg har strikket den i Blackhill Recycle Cotton Tweed og noget garn jeg ikke kan huske navnet på. Men det er utroligt lækkert og let. Det egner sig dog ikke til maskine, da trådene deler sig meget

Jeg kan godt lide tanken om at alt på trøjen, er strikket… Selv snoren til halsudskæringen. 20140801-144105-52865012.jpg Det er en god begynder opskrift og har du selv lyst til prøve kræfter med Striped Yoke Top/Dress kan du finde den her

Link

GiveAway

Bare fordi jeg er snottet, skal I ikke snydes.
Vi skal fejre at foråret er på vej og at vejret er FANTASTISK.

Nu har du chancen for at vinde et Pomona kit, som består af Pomona opskriften fra Signest + 100g af Rasmillas Yndlingsgarn i syren.
blog2
For at deltage i lodtrækningen, skal du abonnere på min blog.
Det gør du ved at indtaste din email adresse i “Bliv opdateret” ude i højre side (eller nederst på siden, hvis du sidder på smartphone).
Så vil du modtage en påmindelse hver gang der er nyt på bloggen.

Vinderen bliver udtrukket d. 31. marts og vil blive kontaktet direkte.

KAN DU IKKE VENTE? Så kan du købe opskriften her

Hvis du har lyst til at reklamere for konkurrencen, så er du velkommen til at bruge nedenstående kode, som du kan kopiere ind på din egen blog.

<a href=”http://fru.svendzen.dk/givaway” target=”_blank”><img alt=”blog2″ src=”http://fru.svendzen.dk/wp-content/uploads/2014/03/blog2.jpg” width=”800″ height=”510″ /></a>

Held og lykke til jer alle

 

Når bløde pakker hitter!

Min veninde fyldte 50 år forleden.
Jeg var ikke i tvivl om hvad hun skulle have i gave.

Hun er så heldig at have 5 børn og en kæreste der i forvejen forkæler hende i overflod af kærlighed, mad og wellness.
Og når man fylder 50 så ligger det ligesom i kortene og at man får rigeligt med blomster, vin og chokolade, så det var ikke dét der skulle under armen da vi skulle til fødselsdagshygge.

Men som sagt så var jeg ikke i tvivl i det sekund vi fik invitationen… Hun skulle have hjemmestrikkede sokker.
Hvis der er nogen der ville sætte pris på sådan et par, så ville det være hende.
Hendes kæreste forpagter Lindholm Høje Café og de er begge generelt helt tossede med det rustikke og bæredygtige… Og det  må man da sige at et par hjemmestrikkede sokker er ;) 20140304-163604.jpg Jeg strikkede dem efter Easy Passap Socks metoden og det gik så hurtigt med det første par, at jeg bare blev nødt til at strikke et ekstra par til hende.
Jeg ændrede lidt i opskriften, da jeg syntes at den originale lavede nogle lidt for store sokker.
Så til en str. 39 i højlandsuld slog jeg 30 masker op på hver seng og nøjedes med at strikke 120 rækker i selve foden.
Så passede de som fod i hose ;)

Se mig! Se mig!

Jeg er blevet blogget om!
Magasinet “Maries Idéer” har skrevet om min version af Hands Up.
Untitled-2 Desværre fortæller de ikke så meget om de modifikationer jeg har lavet i forhold til at strikke hele trøjen på maskine, men dem kan du finde her.

I stedet har de valgt at skrive en del om hvordan one-size trøjen kan passe kvinder fra str. 36 til 40… Nok i form af et modsvar til, at jeg ikke synes den passede så godt.

Jeg vil gerne påpege, at jeg synes det er en super fed opskrift.
Den er VIRKELIG GODT UDTÆNKT og jeg ærgrer mig vildt over at det ikke var mig der fandt på den :)
Jeg HAR strikket trøjen i den påkrævede strikkefasthed, men vi må bare indse, at ikke alle her i verden er ens.

Jeg passer for det meste IKKE tøj, hvor ærmer er stramme, da jeg døjer en del med “Mormor arme”.
Derfor er opskriftens ærmer ikke bare stramme, men MEGET STRAMME til mig
Og da jeg ejer ikke skyggen af et skulderparti, så bliver halsen meget bred til mig.

Men som jeg også skriver i mit tidligere indlæg, så er det ikke svært at regne om på opskriften, og nu hvor jeg har glemt hvor lang tid det to at sy den sammen, jeg vil helt klart prøve at strikke den igen.

Det er en genial “begynder opskrift” og jeg synes helt klart I skal prøve at strikke den.
Om det så er på pinde eller på maskine må være op til jer.

Til den lille ny

Nej. Jeg er ikke gravid.
Jeg er jo ved at være en gammel kone, så det der med småfolk, det må andre klare.
Ja, faktisk er jeg så gammel, at det er næste generation der er begyndt at avle.

Min niece venter sig en pige til juli.
Det er kærkomment med et lille hunkønsvæsen som der kan strikkes sager til.
Men også mærkeligt at skulle finde farver frem der passer til en prinsesse.

Første lille sag til “Prinsesse Rasmussen” er denne sommerjakke, strikket op i Recycled Denim fra Garnudsalg.dk.
20140224-220807.jpgHun bliver født i juli, så derfor skal hun ikke have noget der alt for varmt og tungt.

Det er en af Passaps baby modeller og du kan hente opskriften lige her. blog
Hvis du vil se hele bladet kan du hente det på dette link.

Jeg har strikket den før, men dengang var der begyndefejl i opslagningen.
Jeg har lært meget siden da og jeg er nu ganske tilfreds med den nyeste udgave.