Råkoldt

Der er helt vanvittigt koldt i dag. 1. søndag i advent.
Heldigvis kan jeg holde mig varm i Isagers Normandy Bluse. Den er skøn!

Jeg blev færdig med den for et par uger siden.
Selve mønsteret var nemt nok. Det tiltalte mig utroligt meget at strikke en vrangstrikket sweater i ret (næsten) hele vejen.
Jeg hader nemlig at strikke vrang, så idéen med at man strikker blusen rundt i glatstrik, for derefter at vende vrangen ud, er ret så fantastisk. Det gør arbejdet noget nemmere.IMG_8498.JPG
Egentlig er trøjen jo “bare” en ganske almindelig raglan, men de små detaljer med den lyse retstrikkede trekant i halsen og de lyse skuldre, gør at den lige får lidt ekstra.
IMG_8499.JPG
Dog var det ikke helt blev trøjen ikke til helt uden tårer, for garnet den skulle strikkes i, var noget af mine 3 kg yak okse uld.
Farverne var perfekte og ulden er fantastisk blød. Men garnet er utroligt løst spundet, så det går nemt fra hinanden. Til trods for at jeg strikkede det med følgetråd hele vejen, så kunne jeg ikke undgå, at garnet “flækkede” hele tiden.
IMG_8497.JPG
Det har resulteret i at man absolut ikke skal kigge på bagsiden af trøjen, for så ser man en man løse ender.

Garnets tilstand alene, gjorde at trøjen tog lang tid at strikke. Havde jeg valgt en tættere spundet garn, havde det være en meget nemmere og hurtigere opgave.
IMG_8496.JPG
Men jeg ville ikke bytte. Resultatet er fantastisk og det er en ny yndlings. Den er varm og blød… Og så synes jeg faktisk også at den er OK pæn.
Den ligner slet ikke Isagers oprindelige model, men det havde jeg heller ikke forventet, når garnet er så anderledes end det anbefalede.
Min version er mere “rå” og “nordisk”, med et snert af “viking”.

Hvis I ikke kan finde mig i løbet af vinteren, så er det nok fordi jeg er flyttet ind i Det er en af dem jeg flytter ind i Normandy Blusen.

“Store Vende Dag”

Onsdag plejer at være en rigtig god dag.
For i dagligdagen, hvor 8-16 jobbet kalder, er onsdag Store Vende Dag. Den dag hvor ugen vender og man er halvvejs igennem arbejdeugen.
Hvor man kan tænke “Nu er der kun 2 dage til weekend.

Men når man har ferie er Store Vende Dag ikke et godt tegn.
For så er halvdelen af ferien gået.

Halvdelen af vores efterårsferie er forsvundet som dug for solen.
Vi har lavet alt og ingenting.
Nydt at vi kunne være oppe til sent ud på natten og sove længe.
Selv de små A-mennesker som vi deler hjem med, har sovet længe.

Det er vejret der gør det.
Regnen og mørket gør os dvaske og energien siver langsomt ud af os.

Vi prøver at komme i gang med de projekter vi havde sat os for i ferien, men lander hele tiden i sofaen.

Heldigvis byder både regnvejr og sofa på masser af strik.

Jeg er (endelig) færdig med min Manchuria Jakke.
Jeg nåede at blive rigtig træt af projektet. Det er ikke en jeg vil strikke igen.
Modellen er både smuk og skøn, men i guuuuuder hvor den drænede mig. Al den strikken frem og tilbage i lige baner passer bare ikke til mit temperament.

IMG_8226.JPGOg nu hvor jeg sidder kigger på den, mens den hænger til tørre, bliver jeg endnu mere sur på den.

Til trods for en masse strikkeprøver inden jeg startede på den, er den blevet aaaaalt for stor. Øv for den.
Heldigvis kender jeg en den vil kunne glæde og det er altid en trøst.

Nu vil jeg smide mig i sofaen og glemme alt om de projekter jeg burde lave. I dag (ja, også i dag) slapper vi af og lader som om, at vi har flere ugers ferie tilbage.

Jeg gider ikke mere!

Jeg burde have vidst bedre end, at gå i gang med Isagers Manchuria Jakke lige efter jeg var blevet færdig med Kashmir… Og så har jeg oven i købet valgt at strikke den i de samme farver som Kashmiren. IMG_7805.JPG Grøn, lilla, grøn, lilla, grå, sort, grøn, lilla, grøn, lilla… Og sådan forsætter det i noget der føles som en uendelighed og jeg er tæt på at brække mig over det.

Jeg vil i gang med noget nyt! Jeg vil strikke i mit skønne yakokse uld fra Nepal. Jeg har store planer for det og vil bare gerne i gang NU!

Men jeg tror ikke på UFOer (ufærdige opgaver), så jeg må bare bide tænderne sammen og få strikket de 3 sidste baner. Urgh! Jeg gider ikke.

Kashmir

Den er efterhånden blevet godt brugt, min Kashmir.
Den har kun været af min skuldre ganske få gange, siden jeg færdiggjorde den sidste måned. 20140707-200639-72399115.jpg20140707-200637-72397731.jpg20140707-200638-72398474.jpg20140707-200639-72399760.jpg Den bæres på job, i haven, til fest… Ja, stort set overalt.

Jeg bilder mig selv ind, at farverne passer til hele min garderobe.

Lommerne er kæmpe og kan sagtens lege erstatning for en velvoksen dametaske.

Blandingen af mohair, uld, alpaca og silke gør, at den er kølig når der er varmt og lun når der koldt.

Samme fibre svøber mig i ren og skær blødhed.

Kashmir er yndlingen i år. Kashmir er den jeg kommer til at strikke igen og igen… Også selvom opskriften driller.

Isager… Dine skuldre giver ingen mening!

Jeg er gal!
Gal over, at jeg troede at jeg ville være færdig med min Kashmir fredag aften… For jeg manglede jo bare skuldrene.

Men nej. Takket været Isagers fuldstændige håbløse måde at skrive opskrifter ned, gave jeg op til sidst. Jeg var ret sikker på, at det var mig der var noget der var galt med.

Heldigvis tog jeg til Åbent Hus hos Garnudslag.dk i dag og stødte ind i Liselotte. Og nu ved jeg tilfældigvis, at hun også har strikket Kashmir. Så jeg spurgte hende om hvad hun gjorde ved de “skide skuldre”.
Søde og dejlige Liselotte, som altid er så smilende og glad, røg helt op i det røde felt. Da hun strikkede Kashmir rendte hun ind i akkurat samme problem som jeg. Og blev lige så gal, som jeg.
Hendes råd: Improvisér!

Så det gik jeg hjem og gjorde.
I stedet for at lave vendestrik i halsen, lukkede jeg løbende af.
Og så kan jeg lige hilse og sige, at når man strikker den i medium, så er der IKKE 6 masker tilbage på pinden når man har vendt sidste gang. Men 1 maske… Så ved I det!

Kære Helga Isager. Jeg elsker dine designs. De er genialt udtænkte og de giver luft ti,l at man ikke er bundet til en bestemt garntype.

Men! Det vil nok ikke skade at få nogle andre, end dine sædvanlige teststrikkere, til at kigge dine fremtidige opskrifter igennem, inden de bliver udgivet. For der er virkelige nogle ting der OVERHOVEDET IKKE giver mening.

20140510-205208.jpg

Husk at se tingene i et andet lys

Hvis man som jeg, er lidt af en dunkel-strikker… Dvs. én der oftest sidder med strikketøjet om aftenen, når der er mørkt og nærmest kun med skæret fra TV’et til at lyse op, så skal man lige huske at hive arbejdet ud i dagslys af og til.
Især når man arbejder med farver, som dem jeg bruger i mit nyeste projekt, Helga Isagers Kashmir Cardigan.

“I mørket er alle katte grå”… Ja, det er min Kashmir også. 20140428-133339.jpg
Men når den kommer ud i lyset, ser det straks helt anderledes ud.Der er gået et par dage, hvor jeg ikke har set på den om dagen og jeg lavede ikke strikkeprøver på farvekombinationerne, inden jeg gik i gang med den.

Men heldigvis er jeg über tilfreds med resultatet.
Tænk at noget så simpelt, som en ensfarvet følgetråd gennem hele arbejdet, kan få alle disse farver til at hænge sammen.

Farver og striber

Jeg har glædet mig hele ugen til dette.
Det er fredag, fredag, fredag!
For nogen betyder det slik, chips, DisneySjov og weekend!

Dét betyder det til dels også for mig… Men jeg har en ekstra godbid i dag:

Jeg skal i gang med Helga Isagers Kashmir!

Ja, jeg ved godt, at det ikke ligner mig, at strikke noget så mainstream… Men jeg har gået og drømt om den gennem længere tid.
Jeg har fundet ud af, at jeg er blevet lidt afhængig af strikkede jakker med lommer. Jeg er helt vild med dem og bruger dem både på køreture, ude i haven, og små smutture på gå-ben.

Og med alle de garnrester jeg har liggende, er Kashmir en flot og æstetisk løsning på at få opbrugt dem.
Jeg synes ofte at “garn-reste-projekter” bliver lidt for flagrende og vilde til mig, men med Kashmirs venderækker, bliver der pludselig sat system i kaoset.

Så nu har jeg “bidt i det sure æble” og investeret i The Maps Collection, så jeg kan komme i gang med at strikke den.

Nu skal der bare kombineres farver. 20140425-144654.jpg