En sur gammel kone

Hvis jeg var en bjørn, ville jeg gå i vinterhi. Ingen tvivl om det.

Jeg magter ikke de mørke måneder. Jeg bliver sur og tvær.
Jeg bider af alt og alle og farer op i en spids over ingenting.
Jeg bliver træt og ugidelig. Doven og dvask.
Og jeg fryser og er konstant syg… Uden helt rigtig at være det.

Og min omgangskreds lægger mærker til det, for det går ud over dem.
Jeg hidser mig op over bagateller og “laver en Maude” og “går op og lægger mig”.

Men jeg kan mærke at det slutter nu.
Den nordjyske vinterferie er i gang. Ja, den har faktisk været i gang siden i fredags.
Efter en weekend med familiefest og Fastelavn, kunne jeg endelig, mandag morgen, vågne op med en følelse ud at være udhvilet.
Og det til trods for at jeg “kun” havde sovet 8 timer og der var overskyet udenfor.

Jeg trængte til en pause fra hverdagen. Jeg trængte til et pusterum, hvor jeg ikke hele tiden skulle tænke 5 minutter frem.
Det har jeg fået nu.

Og jeg har indset at jeg bliver nødt til at omprioritere lidt.
Alle mine idéer til strikkeopskrifter bliver midlertidigt lagt på hylden. Det samme gør bestillings opgaverne. Jeg vil strikke for hyggens skyld nu.

Mit freelance arbejde som grafikker bliver ikke skåret væk, men der drosles ned og så vælger jeg opgaver som jeg synes er sjove. Ingen sure pligter mere.
Egentlig burde det skæres helt væk, men vi kan simpelthen ikke klare os med vores primære indtægter. Det er ganske umuligt.

Men alt i alt kan jeg mærke, at humøret er på vej tilbage på rette spor.
Og det håber jeg også, at du kan mærke næste gang du møde mig.