Når alt ånder ro

De sidste 3 uger er forsvundet som dug for solen.
Der har været travlt. Alt for travlt.
Mandens medvirkende i Bæredygtighedsfestivalen trak tænder ud. Hans fravær gjorde mig til alenemor til to. Manden gjorde alt hvad han kunne, for at lette byrden, men der var grænser for hvor meget han kunne nå i døgnet.

Heldigvis var det hele ikke forgæves. VAERK9000s indslag til festivalen var en succes og jeg tror der bliver talt længe om det.

Nu sidder vi her i sofaen og puster ud. Jeg tager den med ro. Backuppen er hjemme igen. Manden tager tilløb til at det atter går løs om et par uger til Kulturnatten. Yngstesønnen nyder godt af, at der nu er 2 forældre at hundse rundt med.

Den eneste der ikke sidder stille er ældstesønnen.
For i nattens mulm og mørke går han rundt ude vores have. Nu er det hans tur til en tur i spotlight. Han har fået hovedrollen i en kortfilm og vores have og 1. sal er location for optagelserne. IMG_8140.JPG Denne weekend bliver hård for de laver natoptagelser. Og når man er en knægt som er vant til at komme i seng senest klokken 22 er midnats-optagelser lidt af en utopi.

Men alle på holdet er glade. De har lige fået lidt varmt til ganen og et stykke kage. Nu fortsætter de med at arbejde ind i de små timer. Vi andre smider fødderne op og zapper videre på TVet.

Send flere kirsebær

Bæredygtighedsfestivalen er skudt i gang!

Hele natten til i dag, har VAERK9000 (+venner) knoklet for, at få placeret 600 potteplanter, en kæmpe store lyserød campingvogn, skulpturer og meget på plads.

Foto: Poul Rasmussen

Sikke et resultat. Temaet er “Bæredygtighed – Nu i farver” og det må man sige, er lykkedes til punkt og prikke. Over os hænger der vasketøj og flagre i vinden.

IMG_8075.JPG

Den lyserøde campingvogn får opmærksom fra små prinsesser der er ude at shoppe med mor og far. Et jazzband spiller svalende musik. Og hist og her er der placeret små løbehjul og cementstøbte jeans, flot dekorerede med blomster.

Foto: Henriette Rise

Nørregade er blevet en lille oase af bæredygtighed.

IMG_8076.JPG

Mit bidrag har også fået et godt skub. #plukmig kirsebærtræet var et hit.
Nogle folk var lidt tøvende. “Må vi gerne tage et?” “Hvad koster kirsebærene?”
Mit svar: “De koster ikke noget. I skal bare selv plukke dem. Måske vokser der nogle nye kirsebær ud igen”. Den sidste bemærkning fik et smil.
Andre gik stille hen og plukkede en kirsbærbroche og satte det på kærestens trøje. Der blev kravlet på bænke, lavet 2 mand høj og andre kreative udfoldelser for at nå kirsebærene.

IMG_8073.JPG

Nu kan jeg glæde mig over, at “mine” kirsebær hænger rundt omkring i barnevogne, på teenageværelser, jakker og tasker. Så hvis du ser et hæklet kirsebær i Aalborg… Tjaaaa, så er det nok et fra #plukmig træet.

IMG_8079.JPG

Populariteten har dog gjort, at hæklenålen må frem igen her til aften. Brocherne går som varmt brød. Det er hårdt arbejde og efter at have hæklet omkring 40 kirsebær den sidste uges tid, er det ikke lige det jeg har mest lyst til.

Men hvorfor gør jeg det så?
Jeg aner det ikke… Måske fordi det giver et smil på læben hos dem der plukker.

 

 

 

 

 

 

 

Sidebemærkning

Medbring strikketøjet

Hvad skal du i morgen?

Hvis du nu har lyst, så vil jeg super gerne se dig klokken 11-nul-dut i Nørregade, Aalborg.

Det er nemlig der Bæredygtighedsfestivalen starter.
Personligt kommer jeg for at montere min “lygtepælsvarmer” og hænge mine #plukmig kirsebær op.

IMG_8038-0.JPG

Planen er, at jeg vil pynte et træ med hæklede kirsebærs brocher, som publikum så må plukke og sætte på tøjet.

Desværre har jeg ikke nået at hækle så mange, så det bliver spændende at se hvor længe “installationen” holder.

Så hvis nu du har lidt strik eller hækling liggende, så kig forbi Nørregade og yarnbomb gaden… lovligt :)

Jeg håber vi ses

Åbent kreativt værksted

I skrivende stund sidder jeg omringet af gamle cykler, maling, hovedløse skulpturer, koncentrerede mennesker og blues musik. IMG_7993.JPG
IMG_7997.JPG
IMG_7992.JPG Jeg er til Åbent Kreativt Værksted hos VAERK9000. Vi laver ting som skal bruges til Bæredygtighedsfestivalen.

Her er plads til alle og man må lave lige hvad man har lyst til. Det eneste kriterie er, at basen for det man laver er genbrug.

Man kan male sin gamle legetøjs traktor. IMG_7994.JPG Værkstedet er åbent for alle.

Man skal bare komme forbi. Man behøver ikke at have noget med, udover sin krøllede hjerne og det gode humør. Alle materiale ligger klar til at blive forvandlet til kunst (om man vil).

Hvis du synes det er lidt sent at kigge ned nu, så er der også åbent i morgen.
Bare kig efter “sofa-badekaret” og den orange cykel.

IMG_7987.JPG Selv skal jeg til at hækle kirsebær brocher til et heldigt træ i Nørregade. IMG_8002.JPG Jeg mangler kun at hækle ca 200 stykker…