Send flere kirsebær

Bæredygtighedsfestivalen er skudt i gang!

Hele natten til i dag, har VAERK9000 (+venner) knoklet for, at få placeret 600 potteplanter, en kæmpe store lyserød campingvogn, skulpturer og meget på plads.

Foto: Poul Rasmussen

Sikke et resultat. Temaet er “Bæredygtighed – Nu i farver” og det må man sige, er lykkedes til punkt og prikke. Over os hænger der vasketøj og flagre i vinden.

IMG_8075.JPG

Den lyserøde campingvogn får opmærksom fra små prinsesser der er ude at shoppe med mor og far. Et jazzband spiller svalende musik. Og hist og her er der placeret små løbehjul og cementstøbte jeans, flot dekorerede med blomster.

Foto: Henriette Rise

Nørregade er blevet en lille oase af bæredygtighed.

IMG_8076.JPG

Mit bidrag har også fået et godt skub. #plukmig kirsebærtræet var et hit.
Nogle folk var lidt tøvende. “Må vi gerne tage et?” “Hvad koster kirsebærene?”
Mit svar: “De koster ikke noget. I skal bare selv plukke dem. Måske vokser der nogle nye kirsebær ud igen”. Den sidste bemærkning fik et smil.
Andre gik stille hen og plukkede en kirsbærbroche og satte det på kærestens trøje. Der blev kravlet på bænke, lavet 2 mand høj og andre kreative udfoldelser for at nå kirsebærene.

IMG_8073.JPG

Nu kan jeg glæde mig over, at “mine” kirsebær hænger rundt omkring i barnevogne, på teenageværelser, jakker og tasker. Så hvis du ser et hæklet kirsebær i Aalborg… Tjaaaa, så er det nok et fra #plukmig træet.

IMG_8079.JPG

Populariteten har dog gjort, at hæklenålen må frem igen her til aften. Brocherne går som varmt brød. Det er hårdt arbejde og efter at have hæklet omkring 40 kirsebær den sidste uges tid, er det ikke lige det jeg har mest lyst til.

Men hvorfor gør jeg det så?
Jeg aner det ikke… Måske fordi det giver et smil på læben hos dem der plukker.

 

 

 

 

 

 

 

Overforbrugs chok!

I forbindelse med VAERK9000s arbejde på Bæredygtighedsfestivalen, har manden fået lov af myndighederne til, at rode lidt rundt i div. containere på genbrugspladsen.

Og neeeej, hvor jeg skammer mig, når jeg ser hvad han finder frem fra containerne.
Jeg skammer mig over det overforbug der i Danmark.

I disse container, som ellers kun burde være fyldt med skrot og skrald, har manden fundet:
– Cykler
– Minekøleskabe
– Store legetøjs gravemaskiner med lad
– En Bruder legetøjs cementblander
– Og meget, meget mere. IMG_8025.JPG Ja, der har været knækket lidt hist og her på nogle af tingene.
Lidt kædeolie skal bruges og der skal findes en strømforsyning. IMG_8023.JPG Men hvorfor smide disse ting på lossepladsen?
Hvorfor ikke give cementblanderen videre til en lille gut som er ligeglad med at klistermærket er faldet af?
Hvorfor ikke give cyklen til en ny studerende, der bare lige skal transporteres fra A til B?
Hvorfor ikke sende køleskabet ned til Genrbugsforretningen, hvor alt-mulig-manden helt sikkert har en strømforsyning der passer?

Jeg er sgu lidt chokeret.
Hvorfor tænker folk ikke på, at noget de ser som brugt og smadret, faktisk kan gavne andre?
Ikke alle forældre har råd til at købe en ny legetøjslastbil til 500kr.
Brug, smid ud, brug, smid ud. IMG_8024.JPG Hvad med dig?
Går du flere ture ned til genbrugsen, end du gør til lossepladsen?
Husk at kigge en ekstra gang på det du er ved at smide i skraldespanden… Det kunne være, at en anden end skraldespanden kunne få glæde af det :)

SØGES: Urbanknitters / Gadestrikkere / Yarnbombers

Har du lyst til at være med til at udsmykke en hel gågade med farver, under temaet “Bæredygtighed”, så er det dig jeg leder efter!

Den 13. til den 19. September 2014, løber Aalborg bæredygtighedsfestival af stablen i Aalborg.

VAERK9000 har sat sig som primus motor på et større projekt, der omhandler den lille gågade, Nørregade i Aalborg.
Grund idéen er, at skabe et urban område, hvor bænke, lygtepæle etc. beklædes med bl.a. garn grafitti.

Jeg er blevet bedt om at hjælpe til med udsmykningen, men jeg kan slet ikke nå at strikke til hele gaden. IMG_1312 IMG_1511 IMG_3275IMG_4724 IMG_6997

Hvordan bliver du en del af projektet?
Skriv en komentar til mig eller hop ind på VAERK9000s side.

Skal man bo i Aalborg for at deltage?
Nej. VAERK9000 har fået fat i nogle skønne strikke montører, som vil hoppe rundt i gågaden og montere alt strikket.
Har man selv lyst til at komme og sætte strikket op, skal man selvfølgelig være velkommen.

Er det lønnet?
Niks. Arbejdet er løn nok i sig selv :)
Men hvis nu I er rigtigt dygtige, kan det være at jeg trækker lod om en lille overraskelse blandt alle der deltager.

Er du selv designer?
Og vil du gerne have dit arbejde helt gratis på display – så er det nu du skal melde dig under fanerne.

Er garnet betalt?
Nej, VAERK9000 har ikke økonomi til at købe garn til alle.
Men hvis du virkelig ikke kan finde en lille rest med garn, så finder vi nok ud af noget.

Læs mere om festivalen her

Kom, lad os sammen starte et kæmpe stort knitVAERK