Skal jeg så bare være tyk igen?

Untitled-2Weights Watchers i Danmark lukker.
Jeg har lige hørt det. “Forretningen er ikke rentabel”

Jeg har været Weight Watcher (Vægtvogter) i snart 3 år og jeg indrømmer gerne, at da jeg i sin startede, havde jeg nok regnet med at være i mål nu.

Men det er jeg ikke.
Sidste sommer levede jeg lidt for meget over måde og der har været mange undskyldninger for ikke at overholde WW principperne.
Men jeg havde også bestemt mig for, at i år skulle være året hvor jeg endelig røg i mål!

Om 2 måneder lukker WW i Danmark og lige nu er jeg  på bar bund.
Jeg ved det er barnligt, men motivationen for vægttab hver uge, har været at skulle ind og vejes og med tiden få den skide guldnøgle, som skulle bevise at jeg havde nået mit mål.

Men den får jeg aldrig.… For jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg ikke kan tabe “de sidste kilo” på 2 måneder.
Jeg er  ikke så stor som jeg har været. Men jeg er heller-over-slet-ikke-hovedet nogen let lille sag. Jeg har i den grad stadig rigtig meget til gården og gaden og det ville ønske at jeg kunne få hjælp til at klare det sidste.

Det er frygteligt at mærke sin motivation med ét blive rykket fuldstændig i smadder.

Jeg er skide sur!
Jeg føler sgu lidt at vi bliver ladt i stikken og en lille smule røvrendt.
Vi er nogle der har bygget vores liv op om WW princippet. Vi har puttet mange penge i firmaet, gennem  medlemskaber, vejningsgebyrer og specialprodukter.
Og nu får vi bare at vide at vi kan rende og hoppe, fordi der ikke bliver tjent nok penge i Danmark.

“Har I nogle gode råd til os der gerne vil prøve at fastholde vægttabet?”
“Nej, det må I selv klare. Vi lukker!”

Jeg skal til en af mine sidste vejninger i aften… Og bagefter skal jeg hjem og trøstespise.

6 thoughts on “Skal jeg så bare være tyk igen?

  1. Hej Fru Svendzen. ;-) har lige læst dit indlæg, og vil bare sige der er håb forude. ;-) er Vægtkonsulent i De Danske Vægtkonsulenter, og kan kun sige, at både som fagperson (sygeplejerske) tidligere medlem og Vægtkonsulent er det et fantastiskt koncept. Og det virker. ;-) det virker at spise ganske alm. Sund mad – og tabe sig samtidig. Har selv tabt 28 kg ved dette kostprogram og har været Vægtkonsulent i 5 år (og sygeplejerske i 35 ;-)) så du er velkommen i en af Vores afd. Vi har spredt over hele landet. Jeg holder til på Frederiksberg. Og du er velkommen til at ringe til mig, hvis du vil høre nærmere. ;-) (26115979)

    • Marie says:

      Hej søde Susanne.

      Tusind tak for din respons.
      Jeg har prøvet Vægtkonsulenterne, men det fungerede bare ikke for mig.
      Det er lidt sjovt. Jeg har på fornemmelsen at enten er man DDVer er WWer.
      Hvis man fungerer godt på det ene program, så fungerer det bare ikke på det andet.
      Jeg synes DDV er et rigtigt program… Bare ikke til mig. Desværre :(
      For det ville da have været skønt, hvis jeg bare kunne hoppe over til jer :)

      Heldigvis har jeg styr på hvad man må og ikke må… Og manden har meldt sig frivilligt som “ugentlig vejer”, så nu skal der bare købes en ordentlig vægt.

      Hilsen Fru Svendsen

      • Hej igen ;-) Det har du nok ret i ;-) at man sværger til Endten det ene eller det andet – den eneste anke jeg har mod WW er, at man kan tabe sig ved at spise usundt og derved komme til at mangle nogle vigtige næringsstoffer – HVIS man ikke er OB’s på at fordele sine brikker fornuftigt. Hvilket for nogen kan være svært,hvis man godt kan lide de søde sager, vin osv osv. Men det har du jo – som du skriver – styr på – og har tilmed en ‘vægtvogter’ i huset ;-)
        Så det kan ikke gå helt galt.
        Pøj pøj –

        Susanne

        • Marie says:

          Tak for det Susanne.
          Det kunne måske være at du kan anbefale en god “hjemme vægt” der er til at købe for penge?
          Hilsen Fru Svendsen

    • Marie says:

      Jeg har mange gange overvejet det, Theresia.
      Men det bliver en ret uoverskuelig opgave når man også skal bespise 3 mænd ;)

Skriv et svar