Photoshoot med baggrunds samba

Jeg gider ikke at lave noget i dag.
Sidder bare ude på gårdspladsen med en bette swalle (red. en sodavand) og mit Leftie strik.

En helikopter flyver hvert 5. minut hen over hovedet på mig. Den holder øje med karnevalet.

For der er Karneval i Aalborg i dag og en blanding af tekno og trommer kan høres helt ud i Kærby.

En gang var det en stor del af mit liv, da jeg er gammel sambista.
Men sådan er det ikke længere. Der kom børn, hus, have og et liv hvor man ikke behøver at suse afsted hver gang der sker noget i kulturlivet.

Jeg SKAL dog lave én ting i dag.

Mit Ravelry projekt bibliotek er håbløst uddateret, så jeg skal lige have taget nogle snaps af den forgangne vinters projekter. 20130525-155355.jpg

Skriv et svar