Nobody puts Mehmet in the corner

Vores dage på hotel Elysée Garden lakker mod enden. Image - 19-10-2013 16.44.34 Det er et rigtigt godt hotel. Et rigtigt familehotel.

Mine tanker er hele ugen, blevet ledt hen på filmen Dirty Dancing, hvor Johnny og Baby tilbringer deres sommer på Kellermanns. Elysée Garden er Alanyas Kellermanns. Det er de samme ansatte der har været på hotellet hele ugen. De er der når vi spiser morgenmad. De er der når nattefesten skal lukke og slukkes. Det eneste sted der er udskiftning, er kokken. Han er ny hver dag.

Men ellers er det de samme 7-8 stykker der sørger for at vores ophold er godt. Og de har alle hver deres rolle. Underholdsningschefen som laver spas og sjov og hygger om singlepigerne. Bageren der står for nybagt brød hver eftermiddag, tjenerne, bartenderen (som også er den eneste kvindelig ansat), afrydderen, bademesteren, massøren og pooldrengen.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at der i løbet af sådan en ferieuge, kan komme en del følelsesmæssige relationer og at disse ansatte nogen gange kan få lidt følelser i klemme. Ikke kun med sommerflirt, men også mht et venskab med et af børnene eller en nyopdaget hjerteven, som til dagligt bor langt væk fra Tyrkiet.

Her varer venskabet kun en uge. Derefter går livet videre med nye familier og nye venner.

Men måske en dag, kan det være at det ægte Dirty Dancing drama kommer til Alanya. En dag hvor blege danske Lone fra Danmark, går hen ad dansegulvet og siger “Nobody puts Mehmet in a corner”

Skriv et svar