Når man rammer bunden

Altså bunden af fryseren… Så finder man ud af man ligger inde med hakket oksekød, der er ældre en yngstesønnen.

Jeg kan ikke lide at lave mad. Jeg hader det. Men når manden er ikke-eksisterende pga travlhed med Bæredygtighedsfestivalen, ser jeg mig nødsaget til at begive mig ud i køkkenet, for at fodre børnene.

Nu er det mig der pludselig skal være kreativ og lave mad til de “to kræsne”. Yrgh!

Derfor måtte jeg tænke ud af boksen.
Hvad kan ungerne lide?
PIZZA!

Normalt ville jeg derefter drøne i Netto og købe færdig dej, tomatsovs, og toppings.
Men nu er det jo ingen hemmelighed at hjemme økonomien er helt ad H til, så det var udelukket at besøge Netto i dag.

Dej: havde masser af mel (især det grove) og tørgær, så den skulle bare laves.
Tomatsovs: hmmmm, den blev lavet HELT fra bunden, med tomater, spinat, pebre, og krydderurter fra orangeriet. IMG_7912
Toppings: Ja, man kan meget med 3 røde pølse, 5 kødboller, en oksespegepølse og lidt revet ost. Altsammen fundet i den føromtalte fryser.

Voila! Jeg nåede at tage et foto inden drengene fortætterede halvdelen af en bageplade. IMG_7913
Pizza helt fra bunden…
Latterligt at man kan være så stolt over noget så fjollet.

Men måske bunder stolheden også i, at jeg brugte hvad jeg havde til rådighed og at jeg i et lille sekund, følte mig enormt selvforsynende men jeg stod endevendte den før nævnte kummefryser.

Skriv et svar