Long time, no see

Kære læsere.
Der er gået lang tid… Ja, faktisk er der gået halvandet år siden mit sidste blog indlæg.
Jeg gik simpelthen i stå. Egentlig skulle det bare være en lille pause, men livet tog fat og bloggen kom i glemmebogen.
I mellemtiden er der sket meget i mit liv.
Den største ændring er, at jeg mistede min mor. Den 22. marts, 2017 blev jeg moderløs. Og når man stadig 28 år af sind, føles det frygtelig tidligt at miste sin mor. Men jeg er jo snart 41 og komme i den alder, hvor jeg og mine jævnaldrene mister vores forælde.
Det var en mærkelig følelse. Alt imens en del af ens DNA var borte for altid og livet egentlig bare burde gå i stå, kunne jeg blot iagttage hvordan verden bare fór afsted, mens jeg bearbejdede min sorg.
Jeg savner hende hver evigt eneste dag og hun vil altid være i mit hjerte.

2016 var også året hvor jeg fyldte 40. Det var egentlig ikke så slemt som jeg havde regnet med. Min lille familie og jeg tog 6 fantastiske dage i Berlin hvor vi bl.a. fejrede “min store dag” med brunch i TV tårnet. Det er én af de ture der varmer mig de dage jeg er trist.

På hjemmefronten er Ældstebarnet blevet teenage med stort “T”. Yngstebarnet kæmper stadig med motorik og taleudvikling. Manden er “still the love of my life” og de 3 høns er blevet til 7.
Men der kommer meget mere om alt dette senere.

For jeg har bestemt mig for at genoptage skriveriene. Tiden er klar. Og jeg kan jo se, at I, kære læsere, stadig er her… Og det sætter jeg stor pris på.

Tak fordi I stadig læser og lytter. Vi skrives snart ved igen

Skriv et svar