Lockout… eller Den dag Harald fik vasket hår.

Lars skulle have været i Ringsted i dag, med hans eventhold CTF, for at lave lockout event. Men nu er hans hold blevet “lockoutet” fra Lockouten.
Af en eller anden grund, mener Uddannelsesforbundet, at man ikke skal samarbejde med folk der ikke er direkte ramt af Lockout.
Det må de da selv om så. Men må de tjenere der arbejder i de forskellige Kongres Centre o.lign. som huser Lockout events, så heller ikke servere kaffe for de Lockoutramte lærere?!?!

Men det er da lidt ærgerligt, at nu hvor CTF endelig havde fået i nogle jobs, at så skulle de rammes af… ja… LOCKOUT.

Og nu vi er ved emnet:
Man går og siger at Lockout aldrig bliver hverdag. Det er jeg ikke enig i.
Victor på 9 går nu hjemme på 4. uge. Jeg er én af de heldige, som har et barn der er stort nok til at være alene hjemme. Vi har fået en rutine, der består i at vi vækker Victor, når vi tager afsted om morgenen. Så tager han til morgenssang foran skolen og så får han ellers dagen til at gå med at se TV, spille, passe høns, lege med venner og alt det andet han nu kan finde på.
En gang imellem ringer jeg og forstyrrer ham og tjekker op på om alt er vel.

Victor har ikke noget imod Lockouten. Han trives fint.
Men han er heller ikke den boglige type.
Og det er nok dér vi får et problem. For alle disse uger uden undervisning kommer til at gå ud over alt det hårde arbejde vi og lærerne har haft med at få hans læsefærdigheder op i gear… For til trods for at vi giver ham lektier for, er det ikke det samme som daglig undervisning.
Men lige nu er det “den tid, den sorg”.

Og ellers har det været en stor dag i dag:
HARALD HAR FÅET VASKET HÅR.
Det er yderst sjældent at det sker. Han er panisk angst for det. Men moderens snilde og en smart flaske børneshampoo har fået ham overbevist.
Vi er glade.
Photo 23-04-13 19.28.19

Skriv et svar