Julesnot og klar luft

Yngstesønnen og jeg har forskanset os i haven. Han smadrer isklumper, mens jeg flytter min kaffe rundt for at ramme et par varme solstråler.
Inde i stuen ligger de to syge. Manden og ældstesønnen er hårdt ramte. Feber og snot. Yngstesønnen har allerede været der, men er i bedring nu. Jeg er ikke ramt… Endnu.
Det kommer. Det gør det altid.

Lige nu nyder jeg bare, at jeg har sovet længe… For første gang i RIGTIG lang tid.

December måned har været vanvittig. Roller Derby prøver, overarbejde, weekend arrangementer og julegave køb (og produktion) har taget al tid.

Hver søndag, når vi skulle tænde et lys i advents kransen, tænkte vi “Jøsses, er der allerede gået en uge!”

Den sidste julegave blev strikket færdig d. 23 lige omkring midnat.
Det har været sparsomt med de hjemmestrikkede i år. Tiden har ikke været til det.
Og pengene har været meget små.
I min familie er vi 17+ når de nærmeste er samlet. Dertil kommer mandens familie. Så i år var det bitte små pakker med logikken “Det er tanken der tæller”, der lå under juletræet.

Vi klarede juledagene. Både hos den ene og den anden familie. Og det har været hyggeligt og dejligt. Som altid.
Men nu trænger vi til ro.

Om lidt er det nytår. Så starter hele møllen igen… Indtil da, skal der lige arbejdes et par dage, leges med julegaver og bare nydes…. Nå ja, og plejes syge familie medlemmer.

Skriv et svar