Jeg burde have vidst bedre end, at gå i gang med Isagers Manchuria Jakke lige efter jeg var blevet færdig med Kashmir… Og så har jeg oven i købet valgt at strikke den i de samme farver som Kashmiren. 
Grøn, lilla, grøn, lilla, grå, sort, grøn, lilla, grøn, lilla… Og sådan forsætter det i noget der føles som en uendelighed og jeg er tæt på at brække mig over det.
Jeg vil i gang med noget nyt! Jeg vil strikke i mit skønne yakokse uld fra Nepal. Jeg har store planer for det og vil bare gerne i gang NU!
Men jeg tror ikke på UFOer (ufærdige opgaver), så jeg må bare bide tænderne sammen og få strikket de 3 sidste baner. Urgh! Jeg gider ikke.
