Hvis jeg var en pølse, ville jeg være i svøb lige nu.

Dagen er gået hurtigt i dag.
Og den er er gået godt. Den har været i helt perfekt.

Blev vækket med god morgenmad og dejlige gaver.

Jeg havde allerede inden sommerferien bestil billetter til Cirkus Summarum, så klokken 12 hoppede vi alle 4 i bilen og drog mod Aarhus. 20130803-214535.jpg Der var MANGE MENNESKER på Tangkrogen og jeg var liiiiiige ved at gå i panik. Der var kø til aktiviteterne.

Men drengene var glade… Og når de er glade, er jeg også glad. 20130803-212540.jpg Lidt i klokken 15 drog Lars og Victor på sightseeing i Aarhus Havn. De mente ikke at de havde lyst til at sidde og kigge på cirkus. Da de var taget på herretur, smuttede Harald og jeg i teltet. 20130803-212914.jpg Fra start til slut, sad Harald med åben mund og polypper. Ene og alene dét udtryk var hele turen værd. Og et High Five fra Motor Mille gjorde hele oplevelsen helt perfekt. 20130803-213936.jpg Nu er vi hjemme, med maven fuld af burgere (for det skal man jo have, når man holder børne fødselsdag). Drengene er så småt på vej i seng og nu skal Lars og jeg snart se en god film.

Tak for alle jeres hilsner, både her, på Facebook, på SMS og In Real Life. I er sgu søde hele bundtet

Eneste minus i dag: Jeg kunne ikke få en Cirkus Sunmarum T-shirt i min størrelse. De var ellers med puf ærmer… Jeg eeeeelsker puf ærmer.

Skriv et svar