Fra Zzzzzzzzz til Zumba

Min ældste søn er medlem af Kærbysport, hvor han går til Kidsvolley. Kærbysport er en lille sportsforening i Kærby, hvor konceptet er, at man betaler ét kontingent og så kan man deltage på alle de hold har lyst til. Der ligger stort frivilligt stykke arbejde bag denne forening.

I går fik vi nyhedsbrev fra Kærbysport. 2013 havde været et godt år for foreningen, men et par enkelte hold manglede deltagere. Bl.a. Zumba holdet som træner lørdag og onsdag. I nyhedsbrevet stod der, at man var velkommen til at kigge forbi for at prøve om det var noget.

Jeg havde egentlig svoret, at jeg ALDRIG ville gå til Zumba, men jeg tænkte at jeg måtte støtte op om et godt lokalt initiativ og nu hvor jeg alligevel trænger til at få pulsen lidt op igen, kunne jeg lige så godt prøve det dersens Zumba halløj.

Så da jeg vågnede klokken var 10:24 fik jeg pludselig travlt. Der var dømt Zumba om 30 minutter.

Der stod vi så. 4 kvinder i Kærbyskolens gymnastisk sal. 3 øvede og mig som var totalt nybegynder.
Og hold nu kæft hvor var det sjovt. Og hold nu kæft hvor fik jeg sved på panden. Og hold nu kæft hvor har jeg en god fornemmelse i kroppen nu. blog
Zumba er sgu da skide fedt. Hvorfor har I ikke sagt det?
Ja, ok… Det har I måske også. Altså jer der sværger til Zumba… For jer kender jeg jo faktisk et par stykker af.

Så hvis du kører forbi Kærbyskolen en søndag formiddag eller onsdag aften og hører latinske rytmer blæse ud af vinduerne, så er det bare mig der står og ryster røv. Du kunne jo komme ind og prøve det. Du skal være så hjertelig velkommen.

Skriv et svar