Fortiden kom i perspektiv…

Photo 20-04-13 15.04.17
Kære Jubilar.

Da det er 20 år siden du gik på Rebild Efterskole, vil det glæde os at se dig d. 20. april, 2013…

Chokket over at der er gået 20 år, HAR fortaget sig. Jeg gik på efterskolen 2 år i træk, så i år var 2. gang jeg var til jubilæum.

Men netop det, at jeg har været til jubilæum 2 år i træk, har også fået mig til at se anderledes på de 2 år. For noget jeg ikke opdagede dengang, var den store foreskel der kan være på 2 årgange.

Det første år på skolen, var det party-årgangen, med bajere på værelserne, masse-kæresteri og natterend mellem husene.
2. år var vi lidt roligere og passede mere på os selv og hinanden. Der var selvfølgelig stadig drillerier og ballade blandt os, men vi var bare ikke så “vilde” som året forinden.

Det ser jeg nu, 20 år efter. Det gjorde jeg ikke dengang. Der var det “bare” 2 fantastiske år, hvor jeg blev formet til den jeg er i dag. Forskellen kunne også ses til de 2 jubilærer.

For sidste år, da turen gik op til vores gamle kiosk, var det for at købe en håndbajer, som vi kunne drikke på vej tilbage til skolen. I år fik vi alle en is.
Photo 20-04-13 14.17.58
Det har været en god dag. Vi har grint, vi har sladret (især om dem, der ikke var tilstede i dag) og vi har set billeder af vores latterlige hår i 90erne.

Og det er sandt når efterskolerne skriver i deres brochurer “Ét efterskoleår svarer til syv menneskeår”.
Det er et år som vil præge dig resten af livet og de fleste får venner for livet.
Hvis økonomien er til det, skal mine egne børn også gå på efterskole. Alle burde prøve et år efterskole.
Photo 20-04-13 14.32.51

Skriv et svar