Få styr på dit garn i Alanya

Der findes 3 garnbutikker i Alanya og jeg har været i alle 3. SUPRICE! Image - 19-10-2013 09.00.30Den første var Yavuz Yün, som jeg brugte 2 dage på at finde. Det viste sig at jeg havde stået lige ved siden af den på første dagen, men når man ser den fra én side, ligner den en helt almindelig købmand. Det er først når man ser den den fra den rigtige side, er vinduerne fyldt med garn.
Yavuz Yün er en fin butik, men med to minusser: De taler ikke engelsk og butikken lyses op af lysstofrør… Dvs. at jeg stod med noget grønt garn i butikken, men da jeg kom hjem var det brunt.Den næste butik var nemmere at finde, men sikken en rodebutik. Emine’m Yün er en lille kiosk hvor garnet flyder overalt… Også på gulvet. Totalt uoverskueligt. Det kunne ligeså godt være ejerens private garnlager, som hun en gang imellem sælger ud af.

Den sidste butik, Samanyolu Yün, var den bedste og hyggeligste. Behagelig service og et rigtigt godt udvalg. Alt garn var overskueligt lagt frem. Det er her jeg køber garn næste gang jeg er i Alanya.Klik på billedet for at se kortPriserne er nogenlunde ens i alle butikker. Jeg er ret skuffet over hvor få garner de har i 100% naturfibre. Næsten alt er blander op med akryl eller nylon. Image - 19-10-2013 09.00.14 Jeg havde håbet på en masser 100% alpaka og angora, men det findes ikke.

Til gengæld er der et helt sindssygt udvalg af effektgarn og enhver garn narkoman vil synes at en tyrkisk garnbutik helt klart er et besøg værd.

4 thoughts on “Få styr på dit garn i Alanya

  1. Tina says:

    Jeg har netop været i samanyulo yün og blev ekspederet af den dansk dame. Hun er i butikken næsten hver formiddag. Bestemt et begsøg værd!

    • Marie says:

      Hej Tina.
      Det skulle jeg da lige have vidst, for så skulle jeg have haft en bestilling med :)
      Det er en rigtig dejlig butik

Skriv et svar