En grevinde værdig

Søndagen er gået med det som en søndag skal gå med.

Egentlig var der tusind gøremål, men dagen forsvandt med tulleri, hygge og trummerum.

Det var yngstesønnen der satte det i gang, da han så de rynkede hyldebær, som hænger på træet i gården. “Dem skal vi lave noget med mor!”

Jeg bryder mig hverken om hyldesaft eller suppe og eftersom naboen havde været forbi med en pose madæbler, tænkte jeg, at der måtte kunne laves en kombination af to.
Så den gode gamle syltebog blev hevet frem. IMG_8163.JPG Overskriften er misvisende. Opskrifterne er ikke moderne, men de holder stadig.
Og til trods for, at den er ved at være godt slidt, finder jeg altid en ny opskrift i den. Som “Grevindens Syltetøj”. Syltetøj lavet af hyld og æbler.

Vi plukkede, skrællede og ribbede.
Og med et glas af sommerens hjemmelavet hyldeblomst saft ved vores side, gik arbejdet en del nemmere. IMG_8164.JPG Der blev kogt, tilføjet sukker og til sidst smagt.
Tynde smagfulde lag som sikkert ville være perfekte på en hjemmebagt bolle, men i dag måtte nøjes med grovtoast fra Lidl… For når man også skal nå at lave ingenting, er der ikke tid til hjemmebag. IMG_8162.JPG Nu ved vi, at næste år skal der samles mere hyld og flere æbler. For denne syltetøj er så sandelig en grevinde værdig.

Skriv et svar