En af de bedste til dato

Mens der stadig var mørkt, koldt og vinter udenfor faldt jeg over den denne opskrift: Modern garden Cardigan

Det var kærlighed ved første blik og jeg MÅTTE strikke den.
Som regel når jeg finder noget jeg MÅ STRIKKE LIGE NU, MEN HAR INTET GARN DER PASSER, så grænser det op til en helligdag hvor alt er lukket.

MEN! Så kom jeg i tanke om den rædselsfulde Vogue cardigan der i umindelig tider havde ligget ubrugt i mit skab. Jeg skulle bruge tyyyyyykt garn… Og der var ingen der sagde at det ikke måtte være bomuld… Hehehehe, så nu skulle der trævles grim cardigan.

Det gik hurtigt. Der måtte laves en del knuder i garnet og det kan man godt se i det færdig resultat. Men jeg synes ikke det gør noget. Så er den mere “rustik”.
Photo 25-05-13 15.35.03
Photo 25-05-13 15.35.11
Man kan hurtigt strikke en cardigan, når det er på pind 10. Jeg tror jeg brugt et par aftener og så var den færdig.

Jeg er helt tosset med den. Den kan bruge i alle sæsoner. Er hverken for kold eller for varm.

Og så har den en finurlig finesse: Det er bladene der danner faconen i trøjen. Så man skal ikke lave ind-/ og udtagninger på den traditionelle metode. Faconen kommer bare helt automatisk, når man strikker mønstret igennem. Jeg elsker den slags designs.

Jeg bliver nok nødt til at strikke en til, når jeg finder det rigtige garn. Og så gør det jo ikke noget at man lige kan klar det på én weekend.

Skriv et svar