Det måtte jo ske før eller siden

Det måtte ske. Ja, det kunne næsten ikke undgås.

For når man omgiver sig med uld og elsker at både at iføre sig det og strikke i det… Og når manden bestemmer sig for, at give soveværelset en overhalning og smide alt tøj, der ligger fremme, til vask, så kan der kun ske én ting.

Nemlig, at der sniger sig en hjemmestrikket uldtrøje ned i vaskekurven og at den derefter ryger ind i vaskemaskinen og i tørretumbleren.

Her ser I min “Sloppy Joe” inden det skete.
Min første “rigtige” maskinstrikkede sweater. En lækker oversize sag. 20140323-194400.jpgNu er den ikke så oversize mere.
Den 5 årige kan passe den.
Han synes den er fin, men måske lid for piget.20140323-194417.jpg

Heldigvis er garnet ikke blevet hårdt, som det nogle gange gør når det er blevet “kogt”.
Trøjen er oprindeligt strikket meget løst i en enkelt tråd, så trøjen er stadig let og lækker og filtningen har gjort den endnu mere blød.
Så arbejdet er ikke helt spildt. Den er stadig ganske flot og brugbar og vil blive endnu flottere efter den er blevet dampet lidt.

Nu skal jeg bare have fundet en 5 – 6 årig pige derude, som står og mangler en ret så lækker trøje.
Og så må jeg igang med at strikke en ny trøje Sloppy Joe til mig selv

Skriv et svar