Det lugter lidt af…. FORÅR!

Uhm… Jeg har fået sol på kinderne i dag. En fornemmelse af forår begynder at lure i maven og haven. 20140221-185956.jpg Efter et lille kig forbi Garnudsalg for at få fyldt lidt forårsfarver på hylderne, drog jeg i orangeriet.

Der fik jeg sået chilier, agurker, knoldselleri, pebre, basilikum og persille. Nu står det hele til forspiring i vindueskarmen.

Men turen i orangeriet mindede mig også om en opgave som længe har været skubbet til side.
Træværket har længe trængt til at blive skiftet ud. Men opgaven er stor og der er ikke råd til en tømrer, så det må blive undertegnede selv der skal bygge. 20140221-190545.jpg Jeg er bange for at det ikke holder en sæson mere, så jeg kan ikke længere komme uden om det.

Jeg har aldrig prøvet at bygge noget så stort før, så det bliver spændende om jeg magter opgaven. Tungen skal holdes lige i munden.

Men hvis du har en gammel glasdør liggende, som du gerne vil af med, så må du da gerne lige sige til ;)

One thought on “Det lugter lidt af…. FORÅR!

Skriv et svar