Der er langt mellem snapsene

Ja det indrømmer jeg.
Det grænser faktisk til det pinlige, så lidt jeg får skrevet herinde.

Om efteråret er det ikke kun dagene der er korte… Men også døgnet, ugerne, sågar månederne er korte.
Mørket gør noget ved mig og pludselig sidder jeg ikke oppe hver aften og “nørder” med blog indlæg. Jeg vil hellere i seng og få en god nats søvn, i håb om at jeg kan være en smuuuuuule udhvilet næste dag. Nogle aftener går jeg i seng næsten lige efter jeg har puttet ungerne.blogOg når man så lige har lidt julegaver der skal strikkes, opvask der skal tages, mails der skal svares og alle de ande “det-gør-jeg-lige-efter-ungernes-sengetid” ting, så er der bare ikke noget overskud, når vi kommer til klokken 21 nul dut. Så vil jeg se dyner og så bliver Fru Svendsens Dagbog nedprioriteret.

Det er skammelig, jeg ved det.

Er man helt tosset, når man allerede i det tidlige efterår bare glæder sig til at det bliver sommer igen?

Skriv et svar