Den korrekte måde at spise æg på

Jeg har købt en æggekoger!
Ja, du læste korrekt: Jeg har købt en æggekoger!
20130504-165732.jpg
Jeg altid små-hånet folk, der brugte æggekoger. For hvem kan ikke finde ud af at koge et æg?

Men jeg må sige at det nu er er en ret praktisk lille fætter, når man nu koger (og spiser) så mange æg, som vi er begyndt at gøre efter, at Kylle, Rylle og Pylle er flyttet ind.

Vi koger æg næsten hver dag. Og så skal man til at finde gryde frem. En der passer til det antal æg man nu skal koge. Og så skal man koge vandet op. Og så skal man vente. Og tage tid. Og vente.

Men nu har vi en æggekoger. Den har fået sin faste plads på køkkenbordet og den er så nem at hitte ud af, at jeg tror, at selv Harald ville kunne bruge den… Men det får han nu ikke lov til. Endnu.

Og når så æggene er kogt, hvad gør man så?

Ja, så skal de spises. Og i min verden, findes der kun én måde at gøre det på.
Min morfar lærte mighvordan og det vil jeg være ham evigt taknemmelig for.

Mange tror fejlagtigt at man skal drysse saltet hen over ægget når man spiser det. Men når man gør det, får man ofte for meget salt i første mundfuld og så glemmer man saltet i resten af biderne.
Photo 04-05-13 11.19.03
Sådan spiser man et æg korrekt:

  1. Når ægget er kogt og man har afskallet toppen, monterer man det i et æggebære. Helst et med bred fod, så du kan have en lille saltdynge liggende derpå. Ellers stiller man æggebæret på en lille tallerken.
  2. Dernæst hælder man lidt salt op. Ikke på selve ægget, men ved siden af.
  3. Så slikker man lige på spidsen af skeen og dypper den let ned i saltet.
  4. Derefter stikker man skeen ned i ægget og hapser en skefuld.
  5. Og sådan fortsætter man, til man er mæt :)

Denne metode gør, at hver gang man tager en mundfuld, så har man den passende mængde salt til ægget.

Jeg ligger inde med en del ubrugbar viden, men det her er ét af guldkornene. Brug det.

2 thoughts on “Den korrekte måde at spise æg på

Skriv et svar