Den falske 6 årig

Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at det er “Første skoledag” i dag.
Overalt på div. sociale medier florerer der billeder af små poder, med funklende nye rygsække, rokketandssmil og dannebrog i hånden.

I teorien skulle yngstesønnen også have været afsted i dag, men i foråret tog vi den hårde men også rette beslutning, at han ikke var klar og derfor tog et 4. år i børnehave.

Kamelen er slugt og til trods for en lille snært af vemodighed, når man kigger billeder af “alle de andres børn”, så går det nok.

Men nu er vi løbet ind i helt andre problemer.
For når der er skolestart, er der også sæsonstart på alle fritidsaktiviteterne.
Og hvad gør man, når der står “Idræt for børn 0.-4. klasse (6-11 år)” og ens egen 6 årig ikke er et skolebarn?
For reelt set, burde han jo gå sammen med “de store”, da hans højde og drøjde er derefter. Men indlæringsevnen er der ikke.

Og så er der jo prisen… Er man skolebarn / 6-11 år, koster det 200kr mere, end hvis man er man er børnehavebarn / 3-5 år.
Hvad koster det, når man er lidt af det hele?

Noget siger mig, at det ikke er sidste gang med alders forvirringskaos… IMG_7426.JPG

Skriv et svar