Da jeg var 10 år, havde jeg boet på 3 forskellige kontinenter

Det er en lang historie, som I kan få en anden dag.
Men det korte og det lange er altså, at jeg var rimeligt meget globetrotter da jeg var barn.blogDerfor føles det også lidt underligt, at min egen 10 årig søn aldrig har været udenfor landets grænser. Det længste han hat været væk fra Aalborg, er Amager!!!

Og Victor på 10 er da også begyndt at få en voldsom udlængsel. Det tror sgu da pokker, når han hører om mit liv i udlandet og kammerater og bedsteforældre konstant suser verden rundt.

Lars og jeg vil også gerne give drengene nogle nogle rejse oplevelser. Økonomien har bare ikke været til det.

Økonomien er stadig helt rådden, men da vi (Lars og jeg) rejste til New York i sommers, var Victors skuffelse over at han ikke at skulle med, slet ikke til at bære.

Så vi lovede os selv, at når vi kom hjem, ville vi begynde at kigge efter en billig charterferie.

Men er du svimmel!!! Priserne på den type rejser og helt til grin. 35.000kr for en uge i Syden. Det er jo vanvittigt!!!

“Desværre” havde vi lovet drengene at vi SKULLE afsted, så vi måtte fortsætte vores søgen.

Og nu er lykken vendt. I 11. time har vi fundet et ophold i Alanya i efterårsferien, til næsten ingen penge.
Det er stadig dyrt, for sådan nogle fattigrøve som os, men med lidt spænden ind af livremmen og lidt spinken og sparen, så går det nok.

Og vi glæder os SÅ MEGET. Drengene har fået lavet deres første pas… Eller flyvekort som Harald kalder dem, “for det er sådan nogle kort, der gør at man får lov til at flyve, Mor”.

Så om præcis en uge, på dette tidspunkt, sidder vi i en flyver, med noget dårligt flymad og glæder os til Familien Svendsens første charterferie

Skriv et svar