Når alt ånder ro

De sidste 3 uger er forsvundet som dug for solen.
Der har været travlt. Alt for travlt.
Mandens medvirkende i Bæredygtighedsfestivalen trak tænder ud. Hans fravær gjorde mig til alenemor til to. Manden gjorde alt hvad han kunne, for at lette byrden, men der var grænser for hvor meget han kunne nå i døgnet.

Heldigvis var det hele ikke forgæves. VAERK9000s indslag til festivalen var en succes og jeg tror der bliver talt længe om det.

Nu sidder vi her i sofaen og puster ud. Jeg tager den med ro. Backuppen er hjemme igen. Manden tager tilløb til at det atter går løs om et par uger til Kulturnatten. Yngstesønnen nyder godt af, at der nu er 2 forældre at hundse rundt med.

Den eneste der ikke sidder stille er ældstesønnen.
For i nattens mulm og mørke går han rundt ude vores have. Nu er det hans tur til en tur i spotlight. Han har fået hovedrollen i en kortfilm og vores have og 1. sal er location for optagelserne. IMG_8140.JPG Denne weekend bliver hård for de laver natoptagelser. Og når man er en knægt som er vant til at komme i seng senest klokken 22 er midnats-optagelser lidt af en utopi.

Men alle på holdet er glade. De har lige fået lidt varmt til ganen og et stykke kage. Nu fortsætter de med at arbejde ind i de små timer. Vi andre smider fødderne op og zapper videre på TVet.

Send flere kirsebær

Bæredygtighedsfestivalen er skudt i gang!

Hele natten til i dag, har VAERK9000 (+venner) knoklet for, at få placeret 600 potteplanter, en kæmpe store lyserød campingvogn, skulpturer og meget på plads.

Foto: Poul Rasmussen

Sikke et resultat. Temaet er “Bæredygtighed – Nu i farver” og det må man sige, er lykkedes til punkt og prikke. Over os hænger der vasketøj og flagre i vinden.

IMG_8075.JPG

Den lyserøde campingvogn får opmærksom fra små prinsesser der er ude at shoppe med mor og far. Et jazzband spiller svalende musik. Og hist og her er der placeret små løbehjul og cementstøbte jeans, flot dekorerede med blomster.

Foto: Henriette Rise

Nørregade er blevet en lille oase af bæredygtighed.

IMG_8076.JPG

Mit bidrag har også fået et godt skub. #plukmig kirsebærtræet var et hit.
Nogle folk var lidt tøvende. “Må vi gerne tage et?” “Hvad koster kirsebærene?”
Mit svar: “De koster ikke noget. I skal bare selv plukke dem. Måske vokser der nogle nye kirsebær ud igen”. Den sidste bemærkning fik et smil.
Andre gik stille hen og plukkede en kirsbærbroche og satte det på kærestens trøje. Der blev kravlet på bænke, lavet 2 mand høj og andre kreative udfoldelser for at nå kirsebærene.

IMG_8073.JPG

Nu kan jeg glæde mig over, at “mine” kirsebær hænger rundt omkring i barnevogne, på teenageværelser, jakker og tasker. Så hvis du ser et hæklet kirsebær i Aalborg… Tjaaaa, så er det nok et fra #plukmig træet.

IMG_8079.JPG

Populariteten har dog gjort, at hæklenålen må frem igen her til aften. Brocherne går som varmt brød. Det er hårdt arbejde og efter at have hæklet omkring 40 kirsebær den sidste uges tid, er det ikke lige det jeg har mest lyst til.

Men hvorfor gør jeg det så?
Jeg aner det ikke… Måske fordi det giver et smil på læben hos dem der plukker.

 

 

 

 

 

 

 

Sidebemærkning

Medbring strikketøjet

Hvad skal du i morgen?

Hvis du nu har lyst, så vil jeg super gerne se dig klokken 11-nul-dut i Nørregade, Aalborg.

Det er nemlig der Bæredygtighedsfestivalen starter.
Personligt kommer jeg for at montere min “lygtepælsvarmer” og hænge mine #plukmig kirsebær op.

IMG_8038-0.JPG

Planen er, at jeg vil pynte et træ med hæklede kirsebærs brocher, som publikum så må plukke og sætte på tøjet.

Desværre har jeg ikke nået at hækle så mange, så det bliver spændende at se hvor længe “installationen” holder.

Så hvis nu du har lidt strik eller hækling liggende, så kig forbi Nørregade og yarnbomb gaden… lovligt :)

Jeg håber vi ses

Overforbrugs chok!

I forbindelse med VAERK9000s arbejde på Bæredygtighedsfestivalen, har manden fået lov af myndighederne til, at rode lidt rundt i div. containere på genbrugspladsen.

Og neeeej, hvor jeg skammer mig, når jeg ser hvad han finder frem fra containerne.
Jeg skammer mig over det overforbug der i Danmark.

I disse container, som ellers kun burde være fyldt med skrot og skrald, har manden fundet:
– Cykler
– Minekøleskabe
– Store legetøjs gravemaskiner med lad
– En Bruder legetøjs cementblander
– Og meget, meget mere. IMG_8025.JPG Ja, der har været knækket lidt hist og her på nogle af tingene.
Lidt kædeolie skal bruges og der skal findes en strømforsyning. IMG_8023.JPG Men hvorfor smide disse ting på lossepladsen?
Hvorfor ikke give cementblanderen videre til en lille gut som er ligeglad med at klistermærket er faldet af?
Hvorfor ikke give cyklen til en ny studerende, der bare lige skal transporteres fra A til B?
Hvorfor ikke sende køleskabet ned til Genrbugsforretningen, hvor alt-mulig-manden helt sikkert har en strømforsyning der passer?

Jeg er sgu lidt chokeret.
Hvorfor tænker folk ikke på, at noget de ser som brugt og smadret, faktisk kan gavne andre?
Ikke alle forældre har råd til at købe en ny legetøjslastbil til 500kr.
Brug, smid ud, brug, smid ud. IMG_8024.JPG Hvad med dig?
Går du flere ture ned til genbrugsen, end du gør til lossepladsen?
Husk at kigge en ekstra gang på det du er ved at smide i skraldespanden… Det kunne være, at en anden end skraldespanden kunne få glæde af det :)

Åbent kreativt værksted

I skrivende stund sidder jeg omringet af gamle cykler, maling, hovedløse skulpturer, koncentrerede mennesker og blues musik. IMG_7993.JPG
IMG_7997.JPG
IMG_7992.JPG Jeg er til Åbent Kreativt Værksted hos VAERK9000. Vi laver ting som skal bruges til Bæredygtighedsfestivalen.

Her er plads til alle og man må lave lige hvad man har lyst til. Det eneste kriterie er, at basen for det man laver er genbrug.

Man kan male sin gamle legetøjs traktor. IMG_7994.JPG Værkstedet er åbent for alle.

Man skal bare komme forbi. Man behøver ikke at have noget med, udover sin krøllede hjerne og det gode humør. Alle materiale ligger klar til at blive forvandlet til kunst (om man vil).

Hvis du synes det er lidt sent at kigge ned nu, så er der også åbent i morgen.
Bare kig efter “sofa-badekaret” og den orange cykel.

IMG_7987.JPG Selv skal jeg til at hækle kirsebær brocher til et heldigt træ i Nørregade. IMG_8002.JPG Jeg mangler kun at hækle ca 200 stykker…

SØGES: Urbanknitters / Gadestrikkere / Yarnbombers

Har du lyst til at være med til at udsmykke en hel gågade med farver, under temaet “Bæredygtighed”, så er det dig jeg leder efter!

Den 13. til den 19. September 2014, løber Aalborg bæredygtighedsfestival af stablen i Aalborg.

VAERK9000 har sat sig som primus motor på et større projekt, der omhandler den lille gågade, Nørregade i Aalborg.
Grund idéen er, at skabe et urban område, hvor bænke, lygtepæle etc. beklædes med bl.a. garn grafitti.

Jeg er blevet bedt om at hjælpe til med udsmykningen, men jeg kan slet ikke nå at strikke til hele gaden. IMG_1312 IMG_1511 IMG_3275IMG_4724 IMG_6997

Hvordan bliver du en del af projektet?
Skriv en komentar til mig eller hop ind på VAERK9000s side.

Skal man bo i Aalborg for at deltage?
Nej. VAERK9000 har fået fat i nogle skønne strikke montører, som vil hoppe rundt i gågaden og montere alt strikket.
Har man selv lyst til at komme og sætte strikket op, skal man selvfølgelig være velkommen.

Er det lønnet?
Niks. Arbejdet er løn nok i sig selv :)
Men hvis nu I er rigtigt dygtige, kan det være at jeg trækker lod om en lille overraskelse blandt alle der deltager.

Er du selv designer?
Og vil du gerne have dit arbejde helt gratis på display – så er det nu du skal melde dig under fanerne.

Er garnet betalt?
Nej, VAERK9000 har ikke økonomi til at købe garn til alle.
Men hvis du virkelig ikke kan finde en lille rest med garn, så finder vi nok ud af noget.

Læs mere om festivalen her

Kom, lad os sammen starte et kæmpe stort knitVAERK

Nisserne fandt hjem

Og Harald, Victor og jeg er stolte af at vi hjalp dem.

Det var en kæmpe fornøjelse at tage med på jagten efter Fritz Blågran og nissernes portal i går. Så stor en fornøjelse, at vi bare måtte tage turen hele to gange.

Og fornøjelsen blev ikke mindre af den varme og gæstfrihed, som der var i de butikker der deltog i projektet.

Damerne i ISIS og Kunst og Klær var både søde og havde skjulte skuespils talenter når vi, sammen med nisserne, kom ind i butikkerne for at udføre de opgaver vi fik stillet.

Nisserne var sjove, finurlige og små tossede og guidede børnene rundt på turen, på børnenes premisser. Der var plads til impro og hvis hvis børnene fandt på noget ekstra i “legen”, så var nisserne med på det.

Vi glæder os allerede til næste år.

Vil du være med til at finde Fritz Blågran?

Lørdag d. 7. december er der nisser på spil i Nørregade i Aalborg.
VAERK9000 har lavet en nissejagt, som skal få børn og deres voksne med på en spændende jagt gennem Nørregade, for at finde Fritz Blågran.blog1Han er blevet væk og må findes!!!  Sidst nogen så ham, snusede han rundt foran butikkerne i Nørregade.
I butikken ISIS siger de, at han blev så overrumplet af de fine figure og mystiske sten, at han næsten væltede hele krystalhylden ned i bare iver.
Andre siger, at han spiste noget af det grantræ, der står og ser så fint ud uden for butikken…

I Kunst og klær så man ham pynte sig med kæder og ringe, indtil damen bag kassen spurgte ham om hun kunne hjælpe ham med noget… Siden da har ingen set ham.

Pebbernøddepatruljen er på jagt efter ham, så de sammen kan finde portalen til Julemanden – De har brug for Fritz for at kunne udføre misionen, men Fritz gemmer sig alt for godt.

Derfor kalder pebbernøddepatruljen alle menneskebørn!

  • Lørdag den 7. December
  • Klokken henholdsvis: 12:00 – 13:00 eller 14:00.
  • Nørregade foran Hovedbiblioteket
  • Jagten i Nørregade er et interaktivt spil for børn, i alderen ca. 5 – 10 år, hvor de i et mix af opgaveløsning, historiefortælling og nisseløjer, får en anderledes GRATIS juleoplevelse i en af Aalborgs ældste gågader

Jagten i Nørregade foregår i og på Nørregade, Hovedbiblioteket samt nogle af Nørregades anderledes og sjove butikker – ISIS og Kunst og Klær , repræsenteret som en aktiv del af spillet.

Spillet tager ca. 40 min. og det er helt GRATIS… Så der er ingen undskyldning.
Jeg skal ind og prøve at finde Fritz sammen med mine drenge. Skal I med?

blog2

Ja, det er min mand der står der i baggrunden og er klædt ud som nisse

Når Aalborg vågner efter mørkets frembrud

20131012-132315.jpg Kulturnatten i Aalborg var en succés… Hvis man tager i betragtning, at der ikke har været penge til PR og at de fleste Aalborgensere troede, at Kulturnatten var “long gone”, så er et besøgstal på 600 på én aften rigtigt godt gået.

En stor skare havde samlet sig til afsløringen af “Havfruen” da den nye Kulturnat skulle skydes i gang.
20131012-132304.jpg Og da alt det officielle var overstået spredte folk sig ud over hele Østre Havn, med skønsang, kunst, poetryslam og performances.

Selv nåede jeg kun at se VAERK9000s “Stringent Performance trold tæmmes – Vi laver Sært med D (1) (2) & (3)” inden jeg skulle videre til fest.

Jeg var vildt underholdt uden helt at forstå hvad det gik ud på. Men jeg har hørt, at det vist heller ikke var meningen at man skulle forstå det :)20131012-132323.jpg Med en blanding af impro teater, poetryslam, komik, stagefight og fusionsmusik blev vi ledt igennem VAERK9000s lokaler, uden helt at vide hvad der ville springe ud foran os, når vi drejede om det næste hjørne. 20131012-132347.jpg Den summen af liv og spøjse typer, som jeg har savnet så meget til de sidste par års Kulturnætter er kommet igen. Magien er tilbage. Velkommen hjem Kultur