Se mig! Se mig!

Jeg er blevet blogget om!
Magasinet “Maries Idéer” har skrevet om min version af Hands Up.
Untitled-2 Desværre fortæller de ikke så meget om de modifikationer jeg har lavet i forhold til at strikke hele trøjen på maskine, men dem kan du finde her.

I stedet har de valgt at skrive en del om hvordan one-size trøjen kan passe kvinder fra str. 36 til 40… Nok i form af et modsvar til, at jeg ikke synes den passede så godt.

Jeg vil gerne påpege, at jeg synes det er en super fed opskrift.
Den er VIRKELIG GODT UDTÆNKT og jeg ærgrer mig vildt over at det ikke var mig der fandt på den :)
Jeg HAR strikket trøjen i den påkrævede strikkefasthed, men vi må bare indse, at ikke alle her i verden er ens.

Jeg passer for det meste IKKE tøj, hvor ærmer er stramme, da jeg døjer en del med “Mormor arme”.
Derfor er opskriftens ærmer ikke bare stramme, men MEGET STRAMME til mig
Og da jeg ejer ikke skyggen af et skulderparti, så bliver halsen meget bred til mig.

Men som jeg også skriver i mit tidligere indlæg, så er det ikke svært at regne om på opskriften, og nu hvor jeg har glemt hvor lang tid det to at sy den sammen, jeg vil helt klart prøve at strikke den igen.

Det er en genial “begynder opskrift” og jeg synes helt klart I skal prøve at strikke den.
Om det så er på pinde eller på maskine må være op til jer.

Til den lille ny

Nej. Jeg er ikke gravid.
Jeg er jo ved at være en gammel kone, så det der med småfolk, det må andre klare.
Ja, faktisk er jeg så gammel, at det er næste generation der er begyndt at avle.

Min niece venter sig en pige til juli.
Det er kærkomment med et lille hunkønsvæsen som der kan strikkes sager til.
Men også mærkeligt at skulle finde farver frem der passer til en prinsesse.

Første lille sag til “Prinsesse Rasmussen” er denne sommerjakke, strikket op i Recycled Denim fra Garnudsalg.dk.
20140224-220807.jpgHun bliver født i juli, så derfor skal hun ikke have noget der alt for varmt og tungt.

Det er en af Passaps baby modeller og du kan hente opskriften lige her. blog
Hvis du vil se hele bladet kan du hente det på dette link.

Jeg har strikket den før, men dengang var der begyndefejl i opslagningen.
Jeg har lært meget siden da og jeg er nu ganske tilfreds med den nyeste udgave.

Hænderne op!

Her er den så.
Min “Hands Up” fra Maries Idéer. 20140219-120310.jpg
Jeg er lidt splittet omkring resultatet. Den er meeeeget bred i halsen og meeeeeget smal i ærmerne.

Jeg måtte give halsen et par ekstra sting, så den ikke glider ned over skulderne. 20140219-120439.jpg
Den oprindelige opskrift skriver at hvis man strikker firkanterne på maskine, skal man strikke ribben i hånden.

Men da jeg er så heldig at have rib apparat til min maskine, har jeg strikket hele trøjen på maskine.

Her er en beskrivelse af hvordan man sætter ribben på med maskine.

Side/ærmestykke: Når du er færdig med at strikke stykket, overfører du maskerne til 1:1 rib. Strik derefter 26 rækker og luk af.

Midterstykke: Forsæt arbejdet med 22 rækker 1:1 rib og luk af.

Rib nederst på for og bag: Når du har syet hele arbejdet sammen, hænger du bunden af bagsiden på maskinen igen. Fordel maskerne over 175 nåle. Strik 46 rækker 1:1 rib og luk af.
Gentag på forsiden, men her nøjes med 23 rækker rib.

Min Hands Up er strikket i Recycled Denim og Tweed fra garnudsalg.dk. 20140219-120537.jpg Hvis jeg strikker den igen, vil jeg lave kroppen smallere og ærmerne bredere. Det er heldigvis ret nemt at regne ud, da det jo bare er kvadrater der strikkes.

Jeg er ikke sikker på om jeg strikker den igen, da selve monteringen tager evigheder. Der er meget der skal syes og jeg er af den gamle skole, så jeg nægter at sy det på maskine.
Det er til den slags arbejde hvor jeg virkelig ønsker mig en linker.

Denne bliver nok endnu en have-trøje.
Jeg er ikke helt tilfreds. Men det kan også godt være, den bare kræver lidt tilvænning og slid.

Strik i lange baner

Jeg er i gang med “Hands up” fra Maries Idéer.
Det er en dejlig nem opgave hvor man bare strikker frem og tilbage uden ind- og udtagninger. Faconen kommer ved selve sammensyningen.
Mindless knitting kan man vel kalde det.
Nogen gange glemmer man helt at stoppe, fordi det bare går derud af.

Jeg mangler bare lige den sidste bane, så er jeg klar til at sy resten sammen. Jeg er spændt på om mine mormor arme kan klemmes ned i de smalle rør.

20140215-193528.jpg

De må have tænkt på mig, da de skrev det…

Jeg er lige faldet over et magasin, hvor jeg tænker, at det må være skæbne bestemt, at jeg købte det.
Det hedder Maries Idéer og er et håndarbejds magasin. 20140124-235148.jpg Men der er én ting der IKKE skal misforståes. For selvom jeg hedder Marie og er overdrevet vild med håndarbejde, så er det altså ikke mig der er ophavsmand (eller rettere kvinde) til dette magasin.

Jeg fandt 1. udgave i bladkiosken i Bilka. Der stod det og skrålede til mig “Køb mig! Køb mig!”
Og jeg er ikke blevet skuffet over mit køb.
Ofte har jeg det med disse magasiner, at det er meget “hvis du skal lave dette projekt, skal du lige købe denne helt specielle lim til en milliard million kroner” + at de tit og ofte henvender sig til absolut nybegyndere.

Maries Idéer har lidt af hvert. Mest strik, men også en lille hurtig hynde opskrift hvis du står og skal bruge sådan én.
Jeg er vild med at der både er udfordringer til de garvede, men også plads til nybegynderne. At du ikke er bundet af at skulle bruge en bestemt type garn og at der opfordres til at improvisere.
For en stor del af håndarbejde er også at kunne improvisere… Ikke 2 par hænder arbejder ens, så der skal være plads til folks forskellige udtryk.

Og så har skribenterne på magasinet fanget, at der er startet en ny trend i DK… Nemlig maskinstrik. Så de har selvfølgelig også sørget for lidt opskrifter til alle os gæve maskinstrikkere.

Jeg kan varmt anbefale Maries Idéer. Ja, jeg har faktisk allerede tegnet abonnement på det og jeg glæder mig allerede til næste udgave som kommer til april.

Strikkeriets op- og nedture

Øv for mig.
Det projekt, som jeg har siddet med ved strikkemaskinen, kiksede.
Det skulle egentlig have været en nem måde at strikke en let sweater, med en drejet effekt. Jeg har før set modellen som håndstrik.
Men en strikkemaskines store begrænsing er dens bredde. Og jeg må desværre konstatere at min maskine ikke er stor nok til man kan få den fulde drejede effekt på sweateren. Jeg manglede ellers kun et ærme for at færdiggøre den. 20140111-135830.jpg Til gengæle kan jeg glæde mig over det flotte teststrik jeg er ved at færdiggøre for Signe. Er du vimmer det er et flot design. Endnu endnu en gang brillerer Signe. Jeg glæder mig til at kunne vise jer hele arbejdet. 20140111-140340.jpg

Jeg mangler bare at strikke 1655 rækker

Jeg har fået en idé til en rundtstrikket trøje på maskine. 20140105-185525.jpg Den skulle egentlig være lige ud ad landevejen og jeg tænkte, at jeg sagtens kunne blive færdig med den på sådan en dødsyg grå søndag. Men da jeg skulle igang med opslagningen af kroppen på trøjen krøllede det hele sammen. Modellen gør at jeg ikke kunne bruge en vægt kam, så kanten blev hele tiden ædt af maskinen.

Så indtil nu har jeg kun nået 200 rækker.

Til gengæld har jeg lært af mine fejltagelser og ved nu hvad jeg skal gøre næste gang, for at opslagene bliver pæne… Hvis altså modellen bliver lige så lækker som den er i mit hoved.

Post jule status

Vi skriver 2. Juledag.

Jeg har været ikke-eksisterende på bloggen i er stykke tid.

Jeg har haft rigtigt mange idéer til indlæg og jeg fortryder ovenud at jeg ikke har griflet dem ned.

Men helbreddet har været helt i bund

Jeg startede med at nyse en eftermiddag på job, men afskrev det med at der nok bare lige var kommet en duft forbi som jeg ikke kunne tåle.
Men så fik jeg feber om aftenen.
Og den feber fortsatte i 4 dage. Jeg kunne dig ikke lægge mig syg, for når arbejder med webshops er julehandlen lige så vigtig som hvis du står i butik. Der var dømt travlhed.

Trods sygdom nåede jeg alt det der skulle nås inden jul. Både på job og i privaten.

Jeg blev færdig med svigerindens sweater, som hun havde ønsker sig i et par år efterhånden. Hun havde helt specifikke ønsker: sort uld, bådudskæring, trompetærmer, kort.
Hun er et lille nips, så den krævede kun 350g garn og var hurtig at lave på maskine. 20131226-184253.jpg
Det næste projekt var lidt mere krævende.
Det var en trøje til min mor. Hun havde ikke så mange krav. Men hun er en del bredere.
Min mor kæmper med at hun er underhøj. Dvs sige at når hun endelig finde tøj til hendes bredde er det oftest for langt.
Derfor ville jeg strikke en sweater som sad løst, men stadig passede i længden. Jeg strikkede den sidelæns og endte med at strikke ca. 1600 (!) rækker på maskine. Dernæst skulle syes sammen i håndens og strikke rib til hals.
Men jeg klarede det og min kritiske mr blev rigtigt glad for overraskelsen. 20131226-185135.jpg Og sidst men ikke mindst fik jeg også strikket et par værtinde gave der kunne pryde dåserne med hjemmedbagte pebernødder. 20131226-185322.jpg 20131226-185330.jpg Jeg håber, at I alle har haft en forrygende jul. For det har jeg. Trods snot, host og opiumsdråber.