Long time, no see

Kære læsere.
Der er gået lang tid… Ja, faktisk er der gået halvandet år siden mit sidste blog indlæg.
Jeg gik simpelthen i stå. Egentlig skulle det bare være en lille pause, men livet tog fat og bloggen kom i glemmebogen.
I mellemtiden er der sket meget i mit liv.
Den største ændring er, at jeg mistede min mor. Den 22. marts, 2017 blev jeg moderløs. Og når man stadig 28 år af sind, føles det frygtelig tidligt at miste sin mor. Men jeg er jo snart 41 og komme i den alder, hvor jeg og mine jævnaldrene mister vores forælde.
Det var en mærkelig følelse. Alt imens en del af ens DNA var borte for altid og livet egentlig bare burde gå i stå, kunne jeg blot iagttage hvordan verden bare fór afsted, mens jeg bearbejdede min sorg.
Jeg savner hende hver evigt eneste dag og hun vil altid være i mit hjerte.

2016 var også året hvor jeg fyldte 40. Det var egentlig ikke så slemt som jeg havde regnet med. Min lille familie og jeg tog 6 fantastiske dage i Berlin hvor vi bl.a. fejrede “min store dag” med brunch i TV tårnet. Det er én af de ture der varmer mig de dage jeg er trist.

På hjemmefronten er Ældstebarnet blevet teenage med stort “T”. Yngstebarnet kæmper stadig med motorik og taleudvikling. Manden er “still the love of my life” og de 3 høns er blevet til 7.
Men der kommer meget mere om alt dette senere.

For jeg har bestemt mig for at genoptage skriveriene. Tiden er klar. Og jeg kan jo se, at I, kære læsere, stadig er her… Og det sætter jeg stor pris på.

Tak fordi I stadig læser og lytter. Vi skrives snart ved igen

Morgen chok

Vi glemte at lukke døren til hønsehuset i går aftes. Vi har før glemt det, men det eneste det har resulteret i, er at hønsene har stået op før os om morgenen.

Hønsene stod IKKE op i morges. Jeg kiggede ud af køkkenvinduet og undrede mig over at lågen til reddekassen stod åben. Hønsene er ikke stærke nok til at løfte låget op.

I hønsehuset fandt jeg et stykke hovedløs høne. Længere nede i haven lå endnu en. Denne var halvvejs spist. Den sidste høne… Tja, den ligger nok i en ræv eller mårs mave nu.

Så nu har vi ingen høns.
Vi har ingen familiære følelser for dyrene, men man når alligevel at blive chokeret over det brutale syn man bliver mødt af.
Når chokket er aftaget, bliver man dernæst irriteret. Irriteret over ens egen glemsomhed. Irriteret over at man skal til at samle en ny bestand igen. Irriteret over at man skal til købe æg igen!!!

Men på den anden side har vi nu mulighed for at rense hønsehuset helt ned, så det rent og flot til de kommende beboer.

Men neeeeej, hvor er man bare ærgelig over sådan en lørdags morgen “gave”.

Næste generation

Ældstesønnen har fået symaskine kørekort og det er fuldt fortjent. Han er dygtig til håndarbejde.
Han er ikke super entusiast, som sin mor, men interessen er der og jeg prøver at opmuntre ham, når han sætter igang med noget.

Herhjemme laver han ikke så meget. Her er computerspil det vigtigste.
Men i skolens håndarbejdstimer er han masse producerende.
Sidste nye værk, er denne høne. image Hun er fin, ikke sandt?
Og hun er min, for jeg insisterede på, at det var mig der skulle have hende.
Nu sidder hun i vinduskarmen og kigger på de “rigtige” høns og venter på at påsken rammer os.

God søndag til jer alle.

En god dag at tabe hovedet

Vi har fået et par nye tøser til hønsegården. To sorte skovhøns. 18 uger gamle. Smukke er de. 20140405-180502.jpg I den anledning måtte vi gøre noget vi havde udskudt lidt. At slagte en af vores gamle høns. 3 mod 2 giver hakkeorden. 2 mod 2 er lidt mere lige.

Vi har en høne som har galet som en hane det sidste stykke tid og vi har længe snakket om, at få hende i slagtet.
Så i anledningen af, at der kom 2 nye til, kunne vi lige så godt få det overstået.

Egentlig var det ældstesønnen, der skulle stå for knockout og øksehug, men han slog ikke hårdt nok.
Så det endte med at det var mor selv, der måtte stå for mordet.

Hele familien var med og jeg priser mig lykkelig for, at mine børn ved, at deres mad ikke bare kommer fra køledisken. 20140405-181226.jpg De ved, at når vi får burgere, kommer kødet fra mormor og morfars køer og de ved, at når vi i morgen skal have høns i asparges, så er det den høne vi slagtede i dag.

Vi hjalp alle til og drengene syntes, at det har rigtigt spændende, at være med til. 20140405-181538.jpg Så der blev skoldet, plukket og svitset og nu ligger der en kødfuld høne og venter på at blive spist.
Og drengene kan bryste sig med, at lige i dag, var de med til at sørge for morgendagens aftensmad.

Galleri

Når høns sner inde

Weekenden er gået med sne, sne og atter sne.

Det blev ikke til Zumba i går, da mine med-Zumbanister var sneet inde.
Det var mine høns også. Vi måtte grave os vej hen til hønsehuset, for at give dem vand, halm og mere foder.

Man har en tendens til at glemme, hvor meget sne der egentlig kan falde i løbet af en nat.
Vi vågnede op til at hvidt landskab. Det var smukt.

Men når man bor på et mini landbrug og en vej der ikke bliver ryddet, så vil man egentlig helst bare undvære det.

Lørdag var den aktive dag, med snerydning, leg og is-spisning i sne.
I dag var armene lange og kunne næsten ikke samle strikke pindene op.

Nu krydses der bare fingre for, at bilen starter i morgen og vejen til arbejde er fremkommelig.

Hvis du er en indbrudstyv…

… Og tænker “Et tomt hus i en hel uge? Det skal jeg da besøge”. Så kan du godt glemme det.

Min søde nevø (det bad han mig om at skrive) flytter ind i aften og bliver her indtil vi kommer hjem igen.
Han ser ikke ud af meget, men jeg ret sikker på at han kan slå en proper næve.

Og så skal vi jo heller ikke glemme de 3 høns med rabies og vores 2 vagtkatte.

Desuden har vi en 80 årig nabo, som er kendt for at jage biltyve væk fra vejen.

Så kære indbrudstyv. Det kan godt være at du har højsæson i denne uge (det siger TV Avisen ihvertfald), men vores hus er altså ikke ledigt.