Jeg er en træt lille mis

Der er ikke meget fut i mig for tiden.

I går var det fredag. En helt almindelig fredag, hvor jeg skulle have sidder og set en god film sammen med manden.

Jeg endte med at gå i seng inden klokken 22. Faktisk nåede at jeg at gå i seng inden ældstesønnen på 11 kom hjem fra klassefest.

Jeg var bare virkelig træt. Slidt helt ned til sokkeholderne.

Jeg prøver så vidt som muligt at passe min sengetid i hverdagen, men nogle aftener kan det bare ikke lade sig gøre.
Om tirsdagen træner jeg Roller Derby fra 20-22 og når jeg endelig får pakket sammen og transporteret mig hjem er klokken blevet 23. Så skal jeg lige i bad og have en bid mad og så bliver klokken 24. Hvis jeg er heldig, når jeg at få 6 timers søvn inden vækkeuret ringer.
Onsdag er samme historie når jeg skal til Zumba.

Og når man allerede i starten af ugen kommer i søvn underskud, så går det slag i slag. Jeg kommer mere og mere i minus, som så resulterer i at jeg er fuldstændig flad når vi rammer fredag aften.

Nu kan jeg bare nyde, at til trods for at yngstebarnet vækkede mig klokken 7 på en lørdag, så er jeg forholdsvis frisk efter mine 9 timers søvn… Selvom jeg sagtens kunne have sovet et par timer mere…

En lille hurtig en

I får mig lige med morgenhår og øjne som beviser at jeg har sovet alt for lidt.

Min Roller Derby buddy har et kæmpe problem.
Hendes hoved er lille i omkreds men hårpragten består af nogle tykke dreadlocks.
Det gør at hun ikke kan finde en hue der passer.
For køberen en hue som poser godt og har rigeligt med plads til dreadsne, så er den også meget stor omkring panden og glider af.
Og det går virkelig ikke at “Mod Chip” (hendes derby navn) fryser ørerne til vinter.
Så løsningen er en hue med en god tætsiddende ribkant, som går ud i en god stor posene puld.

Vi skal til træning om et par timer. Så ser vi om hun kan passe den.

Et rullende efterår

Jeg er blevet seriøst bidt af Flat Track Roller Derby.

Jeg har overhovedet ingen forudsætning for at blive god til sporten… Jeg har aldrig stået på rulleskøjter eller været inden for “skatermiljøet”. Og så er jeg nok ved at være liiiidt for gammel til at lære nye tricks.

Men jeg har det sjovt når jeg fiser rundt på banen. Det giver sved på panden og chancen for at jeg får en bedre kondi er absolut en mulighed.
Dygtige instruktører hjælper mig afsted og jeg lærer da lidt hen ad vejen… Og noget hænger endda fast.

I morgen har vi vores første Minimum Skills prøve. Det er en slags køreprøve for Roller Derby. En test der skal sørge for at man kan mindste risikoen for at komme til skade når man begynder at deltage i Bouts (kampe).

Jeg er meget spændt.
Jeg har ingen forhåbninger om at klare nogen af prøverne endnu (da jeg ikke er specielt god), men jeg er spændt på at se om jeg har rykket mig.
Altså jeg er jo godt klar over at jeg efterhånden har lært at stå på rulleskøjter til husbehov, for jeg ryger ikke på r**** hele tiden længere, men er der mon håb for at jeg en dag i fremtiden kan klare bare én af prøverne?

Man må godt nyde søndagen, selvom det er mandag

Mandag har været mørkt og regnfuld.

Søndag var lige det modsatte. Vi vågnede op til solskin og skyfri himmel. Det var som om foråret var på vej, selvom vi lige er trådt ind i november måned. Det var havevejr.

Yngstesønnen og jeg valgte at gå i køkkenhaven og få lidt vinter forråd i hus. IMG_8385.JPG Gulerødder til suppen, rødbeder til vores brændende kærlighed, små ufo græskar og kæmpe jordskokker. IMG_8386.JPG Til trods for at kaotisk have år med masser af snegle, tørke og udbryder høns, har vi da fået lidt afgrøder.

Vi er ikke selvforsynede med grønt, men lidt har vel også ret.

Ingen planer

For en gang skyld har vi ingen planer i weekenden. Overhovedet intet i kalenderen.

Vi vågnede af os selv. Intet vækkeur der ringede.

Manden foreslog at vi skulle tage en tur i skoven og det gjorde vi så. IMG_8360.JPG Det var hyggeligt. Det var lunt. Solen skinnede. Og vi kan prale af at have travet 6km i kuperet terræn. IMG_8361.JPG IMG_8359.JPG Drengene er trætte nu. Det er jeg også. Dagen er brugt. Den forsvandt bare derude i skoven.

Om lidt er der aftensmad og sofatid. I morgen stiller vi heller ikke vækkeuret… Dejligt.

Og VUPTI!…. Så var der et bed.

Jeg er så småt begyndt på næste års orangeri drøm.

Som jeg tidligere har skrevet, så skal hele orangeriet omlægges og der skal laves bede istedet for kapilærkasser.

Egentlig ville jeg have lavet højbede, men det koster tid og penge.
Så da jeg hev en flise op og opdagede at der var mindst en halv meter grus og jord under dem, er planen nu ændret.
Det bliver til bede i gulvhøjde i stedet.
Dejligt nemt at hive fliserne op og smide noget jordforbedrende hønsemøg i.

Pludselig kan der blive plads til meget andet, end bare agurker og tomater.
Forhåbentlig får jeg en oase med et par frugttræet og lidt meloner.

Ja, jeg drømmer her på den efterårs grå anden sidste dag af ferien.

Av!

Alle bevægelige dele i min krop gør ondt.
Hvis jeg sidder helt stille er alt OK.
Men så snart jeg er i bevægelse gør det ondt.
Mine led og muskler har været på overarbejder og det er de slet ikke vant til.

Grunden er: Roller Derby.
Ja, jeg er begyndt at dyrke en sport som er så langt fra mit hverdagsliv, som det er overhovedet er muligt.

Roller Derby er en holdsport som primært dyrkes af kvinder. Man løber rundt på rulleskøjter på en oval bane og skal stoppe hindanden i at komme forbi en menneskelig blokade.

Det er en voldsom sport og der kan ske mange ulykker.
Men der er jeg slet ikke kommet til endnu. Jeg er stadig Fresh Meat, så en Bout (en kamp) ligger langt ude i fremtiden… Hvis jeg da kommer så langt.
Jeg kan nemlig slet ikke stå på rulleskøjter.

Derfor går mine træningsgange mest med at holde mig opretstående.
De kloge påstår at jeg nok skal lære det. Jeg ved ikke om jeg tror på det, men jeg håber da.

Jeg har kun været til træning to gange.
Første gang var jeg øm, fordi jeg væltede hele tiden.
Anden gang væltede jeg ikke (så meget, som første gang). Men min krop er øm.
Jeg har brugt muskler, som jeg slet ikke var klar over jeg havde.

Jeg fortryder lidt at jeg er startet på sporten, når min krop føles sådan. Men jeg ved også, at så snart jeg kommer op på skøjterne til næste træning, så glemmer jeg smerten fra sidst.

Men jeg tænker også… Er det bare mig der er gammel, siden kroppen værker så meget?
Og burde jeg virkelig have startet på denne sport, når det vildeste jeg har lavet inden for fitness de sidste 20 år, er Zumba?

“Store Vende Dag”

Onsdag plejer at være en rigtig god dag.
For i dagligdagen, hvor 8-16 jobbet kalder, er onsdag Store Vende Dag. Den dag hvor ugen vender og man er halvvejs igennem arbejdeugen.
Hvor man kan tænke “Nu er der kun 2 dage til weekend.

Men når man har ferie er Store Vende Dag ikke et godt tegn.
For så er halvdelen af ferien gået.

Halvdelen af vores efterårsferie er forsvundet som dug for solen.
Vi har lavet alt og ingenting.
Nydt at vi kunne være oppe til sent ud på natten og sove længe.
Selv de små A-mennesker som vi deler hjem med, har sovet længe.

Det er vejret der gør det.
Regnen og mørket gør os dvaske og energien siver langsomt ud af os.

Vi prøver at komme i gang med de projekter vi havde sat os for i ferien, men lander hele tiden i sofaen.

Heldigvis byder både regnvejr og sofa på masser af strik.

Jeg er (endelig) færdig med min Manchuria Jakke.
Jeg nåede at blive rigtig træt af projektet. Det er ikke en jeg vil strikke igen.
Modellen er både smuk og skøn, men i guuuuuder hvor den drænede mig. Al den strikken frem og tilbage i lige baner passer bare ikke til mit temperament.

IMG_8226.JPGOg nu hvor jeg sidder kigger på den, mens den hænger til tørre, bliver jeg endnu mere sur på den.

Til trods for en masse strikkeprøver inden jeg startede på den, er den blevet aaaaalt for stor. Øv for den.
Heldigvis kender jeg en den vil kunne glæde og det er altid en trøst.

Nu vil jeg smide mig i sofaen og glemme alt om de projekter jeg burde lave. I dag (ja, også i dag) slapper vi af og lader som om, at vi har flere ugers ferie tilbage.