Auktions rus!

Jeg har fået taget min auktions mødom i dag. OG DET VAR FOR FEDT!

Som total nybegynder kom jeg bare med min håndtaske og lidt mønter på lommen. Men næste gang, for der bliver helt klart en næste gang, kommer jeg som én af de garvede, med madkurv og hele pivtøjet.

Lars og jeg har tit talt om at tage på politi auktion og i daf fik vi endelig taget os sammen, for der var noget helt specifikt vi skulle have, nemlig nye ruder til orangeriet. Og vi fik dem. For 152kr fik vi 13 store og 43 små ruder, alle indrammet i kirsebærtræ. Det er jo helt vildt.

Vi fik også købt en masse andre ting, men sørgede for hele tiden at holde os skindet, så vi ikke købte unødvendige ting.

Det sjove ved politiauktioner, er at tingene kommer i pakker. Så hvis du vil købe en træningsbænk til 70kr så skal du altså også tage det 48 tommer billedrørs TV der står ved siden af den. Skal vi ikke bare sige at det godt vi havde en boogie trailer med. Og så må man bare køre de overflødige ting direkte på forbrændingen.

Så fik vi også købt årets første julegave… Og nej, det er ikke den boremaskine der er på billedet. 20130824-201352.jpg Jeg kan mærke, at jeg er blevet auktions junkie. Jeg går allerede og tripper efter at få mit næste fix. Det kan kun gå for langsomt.

Skriv et svar