Jeg skal til Norge med Victors kor i denne weekend.
Egentlig havde jeg tænkt mig at det senest Pomona projekt skulle med, da det jo er en dejlig nem sag at have med i tasken. Men så kiggede jeg på Alvi og tænkte “Guuuuud… Hvor ser du bare norsk ud”.
Det ville være en stor synd, ikke at vise Alvi sit “hjemland”. Så det må blive den store strikketaske.
Og jeg synes ellers jeg har så rigeligt med i forvejen. En rygsæk med både sønnens og mit tøj + 2 liggeunderlag + 2 soveposer. Det ser voldsomt ud.
Victor kan få lov til at bære den lille rygsæk med madpakkerne… Mon ikke han kan overkomme det?