Alle hipsters bedes gå fra borde NU!

En god, lang dag er (næsten) slut.

Tiden er fløjet afsted. Vi kiggede på uret og pludselig var klokken 19:00 og den grad tid til at vende snuden hjem mod Kærby.

Dagen startede stille og roligt. Sov længe og morgenmad i gården med sol på næsen.

Så drog hele familien til havnen.
Først et lille visit til mandens hjertebarn VAERK9000 og så til Færgenisering.

Hvad er en Færgenisering? Jamen det er da en åbning af en gammel færge som skal omdannes til kulturbåd.

Det var lidt en mærkelig fornemmelse at være med til, for jeg kendte ikke nogen.
Jeg var engang et kendt ansigt i det Aalborgensiske undergrunds kulturmiljø, men i dag kendte jeg ikke et øje. Tiden har suget mig ind i moderskab og den private sektor, så det eneste undergrund jeg har arbejdet med de sidste mange år, er når der skal vendes jord ude i køkkenhaven.

Og så var jeg pludselig en af gamle!!!! Det er åbenbart ikke kun dagen i dag der fløjet afsted, men også det sidste årti!
Der stod jeg og kiggede på alle de unge kreative. Hvornår var det lige jeg blev gammel? Før i tiden, var det mig der var én af de der unge mennesker. Dengang var det bare med henna-farvet hår og NoaNoa trøjer.
Og apropos tidens mode, så føler man sig sgu lidt anti-hip, når man kommer i sin storblomstrede sommerkjole, mens alle de små nips fiser rundt i deres hotpants og meget trendye denim skjorter

Men det var da hyggeligt. Og i den slags situationer er det altid godt at have børn med som buffere. Så kan man altid gemme sig bag “rollen som mor”.
Og så er det godt at knægten var klædt på, til at kunne charme kulturen ud af enhver hipster.
Photo 08-06-13 16.12.53
Lars fik small talket med de vigtige mennesker og allerede på det tidspunkt var tiden løbet fra os. Vi skulle videre, for jeg havde hørt rygter om en Ashford spinderokke, som gerne ville ejes af mig.
Men den historie får I imorgen, for nu skal der drikkes kaffe i sofaen og ses lørdags serie.

Skriv et svar