30kr. i ALDI og (næsten) snorlige rækker

Det begynder så småt at ligne noget i køkkenhaven.
Vi har siden vi overtog huset, for snart 5 år siden, kæmpet med den meget lerholdige jord.
Det er svært at få afgrøder til at vokse i noget, som egentlig kunne omdannes til et askebæger i formningstimen.
Vi har konstant gravet op, hældt kompost i, gravet igen, fræset igen og igen.

Men i år har vi opdaget genbrugspladsens kompost muld. Hurrrraaaaa!
Manden har troligt hentet trailer efter trailer fyldt med lækker og luftig muldjord.
I første omgang har vi fyldt et højbede med muld.
Bare for sjov, har jeg allerede nu sået spinat og gulerødder. Det sidstnævnte, har vi aldrig haft en ordentlig høst, da de netop ikke har kunne gro i vores jord.
Og som ren luksus faldt jeg over disse drivhus igloer, til at sætte hen over bedene. Så kan spinat og gulerødder svede lidt derinde. 20140407-101512.jpg
Normalt har jeg et gammelt vindue til at lægge hen over, når det skal laves mistbænk/minidrivhus. Men til 30kr. pr. iglo i ALDI, så kan man da næste ikke lade være med købe dem, vel?

Lidt længere henne, har jeg udplantet min rosenkål. 20140407-101607.jpg
Jeg elsker rosenkål, men har aldrig dyrket dem før. Nu prøver vi i år.
Jeg er blevet advaret mod at dyrke kål pga. utøj, men sidste år gik det fint med grønkål og sommerkål. Og vi spiser helt afsindig meget kål, så nu skal der gives gas med kåldyrkning.

Og så går vi lige op i den dyre ende.
Det første år i huset, købte vi blåbærbuske, men de blev sat et rigtigt dum sted og endte med at blive trampet ned.
Så sidste weekend bed jeg i det sureste æble og købte mig fattig og både danske og amerikanske blåbær… Og en lille minikiwi til at supplere med.
Sådan en har jeg ikke prøvet før, men den er blevet varmt anbefalet. 20140407-101437.jpgNu kan jeg bare gå og glæde mig til at hele baduljen bærer frugt… For det håber jeg da det gør…

7 thoughts on “30kr. i ALDI og (næsten) snorlige rækker

  1. Lene says:

    Et spørgsmål og et par gode råd fra en anden have-elsker. Skal stikkelsbærkiwi stå i surbundsjord lige som blåbærrene? Lerjord skal helst blandes med rigeligt sand og noget muld for at blive god – det kan tage et par og og en god skovl. Man skal helt blande genbrugspladsens kompost med almindelig haveejerproblemer for ellers kan det være ret skrapt og “svitse” små nye planter pga det høje næringsindhold. Amerikansk blåbær kræver ofte krydsbestøvning fra andre amerikanske sorter så det er bedst med mindst 2-3 planter som fås billigt i rema om efteråret…

    • Marie says:

      Hej Lene.
      Tusind tak for de gode råd.
      Nogen af dem havde jeg styr på, men andre var jeg slet ikke klar over.
      Godt med lidt lærdom her sidste på aftenen :)

  2. Uha ja jeg håber det bedste for dig og dine afgrøder. Har også hørt st den “krasse” kompost fra genbrugeren, helst skal ligge en vinter over, hvis ikke man blander den op. Men nu krydser vi alle de fingre vi har og håber det bedste. Hilsen Charlotte.

Skriv et svar